Amsterdam 2016 #1

Postkort fra vidunderlige og dejligt flippede Amsterdam.

 Vi er rejst hjemmefra på en bølge af kompromisser. Det mest omfattende kompromis er nok selve transporten hertil. Fordi jeg ikke ville være med til at køre i bil hele vejen herned, kiggede vi efter billige flybilletter. Fordi der ikke var billige flybilletter fra Jylland, bookede vi fly fra Hamborg. Og kørte de tre timer hjemmefra og til Hamborg. Men fordi det koster kassen at parkere i Hamborg Airport, reserverede vi en p-plads 20 minutters kørsel fra lufthavnen. Kørsel, der foregik med minibus og meget sur chauffør (turen var inkluderet i lejen for p-plads, og prisen var langt under halvdelen af p-prisen i lufthavnen). 

Rejsen til således til at omfatte:

Bil hjemmefra og til  p-plads nær Hamborg Airport.

Shuttlebus fra p-plads til lufthavn.

Fly til Amsterdam (50 minutter)

Tog til fra Schipol Airport til  Amsterdam Central Station.

Tram (sporvogn) til forstaden Ijburg, hvor vi bor.

Men ved I hvad - det var en herlig og spændende rejse, og lagde man både min og børnenes begejstring sammen, opvejede det næsten mandens hovedrysten over, at vi ikke bare kunne køre hele vejen. Tænker man på tid og penge giver hans hovedrysten fint mening, men anlægger man et perspektiv, der indeholder komfort, oplevelser og afveksling  - ja så lader jeg meget gerne bilen stå en anden gang. Jeg elsker det! 

En anden god ting er, at vi kun rejser med håndbagage. 

Det betyder i praksis  at alt hvad jeg skal bruge i de fem dage, vi er afsted, befinder sig i denne prikkede EastPack-rygsæk. Ud over det tøj jeg rejste i (havde selvfølgelig sweateren og støvlerne på), så er der strømper, underhylere, et par jeans, en langærnet bluse og tre T-shirts. Og en mini toilettaske med tuber og flasker i små rejsestørrelser. 

Det bor tilsyneladende en stor (lille?) minimalist inde i mig, for der suser en stærk følelse af frihed og velvære igennem mig, når jeg konstaterer at jeg har ALT hvad jeg skal bruge i den lille taske. 

Hvorfor i himlens navn plejer jeg så at slæbe så meget med på vores ferier? Det er slut! 

Vi ankom til Amsterdam sent onsdag aften i tæt mørke. Og selvom vi selvfølgelig havde set billeder af 'vores' hus, så var det med masser af 'wouw' og 'yaaayy' og 'næh, nååhhh,  seeee', da vi trådte ind her. Vi bor i et 2-plans rækkehus, som ligger helt ud til én af Amsterdams mange kanaler. Vi er 15-20 minutter fra byens centrum, og området er funktionelt, fancy, flippet og ret så fantastisk. 

Udsigten fra stuen bjergtog os alle fem, da vi glade og spændte stod op torsdag morgen. Og lavede pandekager til morgenmad, smurte sandwich og pakkede taske med drikkevarer og snacks til dagen. 

På den første dag havde vi hjemmefra booket en tre-timers guidet cykeltur rundt i byen. På byferier synes vi det er fedt at bruge den første dag på at skaffe os en slags overblik over byen - og da vi var i Amsterdam for 4 år siden, tog vi en af turistbådene på en byrundtur, så det skulle være noget andet denne gang. 

Vi valgte firmaet 'Yellow Bikes', fordi de ikke havde en nedre aldersbegrænsning på børn - det havde de andre bureauer, vi kiggede på. Nogle tillod ikke børn under 11 år og et enkelt tog slet ikke børn med på deres ture

Lillepigen er med sine næsten 8 år en meget garvet og sikker cyklist. Hun cykler hver dag derhjemme og er god til at navigere, holde overblik og koncentrere sig. Det vidste vi - og derfor turde vi godt tage hende med. Jeg skulle lige tage tre dybe vejrtrækninger på det faktum, at der ikke er noget, der hedder cykelhjelm i Amsterdam. Vi har set en million cyklister, men ikke én eneste med hjelm. 

Cykelturen varede 3 timer inkl. pauser, hvor vores søde unge guide fortalte om de steder, vi stoppede ind ved undervejs. 

Og selvom regnen silede ned på turens første halvdel, var det en supersjov oplevelse. 

Vi susede ad smalle gader, langs kanaler, over broer, rundt om hjørner - og mange steder i ret hektisk trafik! Især scootere der kom susende bagfra og overhalede os, gjorde mig lidt nervøs indimellem.

Vi har helt sikkert set mega dumme og turist-agtige ud på gule cykler og iført gule regnslag, men det var en herlig tur. Fed og aktiv måde at komme rundt i byen på, fremfor når man passivt læner sig tilbage i en bil, en bus eller en båd. 

Efter turen var især børnene trætte - og vores kinder og næser var røde af frisk blæst og regn. Egentlig ville vi være blevet i byen og spist ude, men en hurtig familierådslagning viste at vi allerhelst bare ville hjem til huset og få varmen og slappe af. Så det gjorde vi. Og købte ind til pasta og kødsauce på vejen.