mandag den 12. oktober 2015

Gif-filer? Ikke fordi jeg vil prøve, vil bare gerne vide hvordan man gør?

Jeg elsker de hersens 'gif'-blogs, hvor et billede eller et klip fra en filmscene sættes i relief til bloggerens egen historie. Der dukker hele tiden nye op (eller også er jeg megalangsom til at fange dem, det er i virkeligheden mere sandsynligt), og jeg morer mig dagligt over især journalisten Mette, der på bloggen Om livet med dårlig hørelse på en utrolig fin, omsorgsfuld og morsom måde ironiserer en hel del om sit liv med dårlig hørelse.  

En anden af slagsen, omend i en anden boldgade er den forhenværende Dines (hvis blog jeg i årevis fulgte intenst med i) der som nybagt mor, fabulerer over barselslivet. Den blog finder du her.

Gad egentlig godt vide, hvordan man sådan en gif-fil - og i hvilken rækkefølge opstår sammenhængen mellem billede/filmscene og spejl til eget liv? 

Er det mon:

1. Hey, det var et sjovt ansigtsudtryk, han har der, det kan jeg bruge til en gif -fil om, hvordan jeg har det i Bilka lige før lukketid...

eller er det?

2. Jeg skal finde et frustreret tudende ansigt til noget sjovt, jeg vil skrive om at være i Bilka lige før lukketid...

Man kan så sige, at hvis det er min mandags største undring og spekulation, så skal det nok blive en god dag.


Tilskrevet et par dage efter:
Dette link svarer mig sådan set på flere af min spørgsmål: Gif-guide

3 kommentarer:

Birgitte B sagde ...

Altså, jeg bruger ikke Giffer - og rent teknisk ved jeg slet ikke hvordan (det er nok mest derfor jeg ikke bruger dem på bloggen)...

Mette sagde ...

Orv tak for de fine ord.
Næsten tarveligt, at jeg har skiftet domæne i dag.

Det er faktisk lidt forskelligt, hvordan jeg gør. For det meste har jeg oplevelsen i hovedet, og så finder jeg en gif, der passer til, men det sker også, at jeg falder over en gif, hvor jeg så straks får assosiationer til en oplevelse, som jeg ellers ikke havde tænkt på.

Og nu hvor du har fundet opskriften kan du jo selv prøve. Men pas på, for man kan godt bruge ret lang tid på det. :)

Mit Helle sagde ...

Hej Mette,
No problem - jeg har lige rettet linket, så det er dit nye domæne, man flyver hen til herfra :)
KH Helle