Bare Lige

Den islandske krimi blev læst færdig sidste søndag, og jeg fik i de efterfølgende dage også læst mange af artiklerne til min uddannelse. Så langt så godt. I skrivende stund er det igen søndag. Mine familiemedlemmer er alle ude af huset, og jeg sidder ved mit skrivebord, toptunet og klar til at skrive den hersens modul-opgave om inklusion.

Emnet er 'klassearbejdet', og jeg har tonsvis af gode idéer, erfaringer fra praksis, og super relevante og helt utrolig velformulerede refleksioner. 
Jeg skal ... bare lige ... have det skrevet.


'Bare Lige' er dit mellemnavn, sagde min far, da jeg var barn/ung, og han sagde det med lige dele irritation og glimt i øjet.
Det kunne være at jeg blev bedt om at gå ud med en skraldespand, men bare lige skulle læse et kapitel i en bog færdigt først. Eller blev spurgt om jeg ville cykle efter mælk, men bare lige skulle ringe til en veninde først (og siden glemte alt om mælk...) 
Retrospektivt ser jeg tydeligt, at der var et mønster i, at når jeg blev bedt om noget, skulle jeg altid bare lige dit, dat eller dut først. Dengang synes jeg vist bare at mine forældre var krævende og urimelige.

Det var ikke fordi, jeg var doven. Slet ikke. Jeg har altid været pligtopfyldende og gjort de ting, jeg skulle, men for hulan da, hvor har vejen derhen mange gange haft store udsving af overspringshandlinger. 

Da jeg fik læseferie * op til studentereksamnerne, brugte jeg hele den første formiddag på at lave et stramt struktureret dagsskema til mig selv, hvor jeg kunne tjene eller miste point alt efter om jeg rettede mig efter de ting, jeg havde sat mig for. Eksempelvis gav det 10 point at læse i én time, men 5 minus, hvis jeg afbrød timen og ringede til min kæreste undervejs. 
Der var pluspoint for sund frokost, minus for slik og kage. Plus for cykel- eller gåtur, minus for at sove til middag.
At lave skemaet har i sig selv været en kæmpe oversprings-handling, men det vidnede trods alt om en vis selvindsigt allerede som 19-årig. 


Karaktertrækket 'bare lige' lever stadig i bedste velgående hos mig. 

Og nu sidder jeg her igen. Med opgaven til uddannelsen, som jeg har stor lyst til at skrive på, masser af idéer til og jeg har endda ro omkring mig. 

Jeg skal bare lige:

• Have installeret Apple Music på min computer, så jeg kan høre musik, mens jeg skriver
• Have sat en vask over og hængt det, der ligger i maskinen, op.
• Tisse
• Lave kaffe
• Skrive det her blogindlæg
• Svare på snapchats fra Storepigen og Mellempigen, der er hos deres far i Århus i denne weekend. 

Nu giver jeg mig selv et stor los i nummi og så går jeg i gang. Nu! Farvel. Stod der. 

 

*Hvem fanden fandt også på at den periode, hvor fokus bør være intens rettet mod pligt, vedholdenhed, struktur og fagligt indhold skulle hedde et ord, der ender på -ferie??? Giver.Ingen.Mening!)