Mormor og morfar er taget tre dage i Jesperhus med deres i alt fem børnebørn. Det betyder, at der ingen børn er i vores hus i disse dage.
Uhhh uhhh uhhh, hvilke storslåede muligheder for at genopleve honeymoon-fasen og rigtig være sammen som ægtepar og ikke bare som de voksne i en stor familie. Spørgsmålet var bare - skulle vi blive hjemme for nedrullede gardiner, tage ud og spise, gå i biografen eller måske stikke af til et hemmeligt sted langt væk? (Dog begrænset hvor langt væk, man kan komme for 0 kroner på tre dage, men tanken var dejlig...)
Fredag aften var jeg til den store sommerferie-personale fest på skolen, så den var taget. Lørdag gik med praktiske gøremål i hus og have, en lille løbetur og generelt plejning af små tømmermænd og nydning af alene-tid. Vi kiggede på hvilke film, der gik i biografen, vi snakkede om nye spisesteder i byen og byggede en skøn forventnings-stemning op, der mindede og en meget svunden fortid, hvor vi havde hveranden weekend alene sammen, og derfor havde masser af overskud på kærestekontoen.
Jens gik i haven for at klippe hæk.
Jens kom ind fra haven med hånden for det ene øje. Han havde fået noget i øjet, der generede helt vildt, og som ikke gik væk. Han skyllede sit øje. Han gned og gnubbede i det. Jeg kom med gode råd og fik ham sågår til at stå og skære løg i køkkenet, for på den måde at sætte fut i tåreproduktionen, så øjet kunne skylle sig selv. Det blev værre og værre. Jens' øje svulmede op og blev mere og mere rødt og han kunne ingen steder være, for svie og smerte.
Jeg blev bekymret og foreslog et opkald til lægevagten, for at få et godt råd. Så Jens ringede, og blev taget meget alvorligt af en vagtlæge, der gerne ville se ham straks.
Og således gik det til at vores romantiske lørdag aften blev tilbragt i lægevagtens venteværelse og senere, efter en tur på apoteket efter øjendråber, hjemme i stuen, hvor min kære mand sad med en forbinding plastret på øjet, der skulle sørge for at øjet var lukket og i ro de næste 12 timer.
Vagtlægen havde intet fremmedlegeme fundet i øjet, men derimod en lille ridse på hornhinden, som vil læge sig selv i løbet af nogle dage.
Det er farligt at klippe hæk! Kun en tåbe frygter ikke haven!
I aften går vi i biografen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar