Jeg går smilende rundt i en døsig træthed, der på en dejlig og lettende måde hele tiden minder mig om, hvor helt igennem vidunderlig en weekend, jeg har haft. En weekend, der bød på samvær med kvinder, jeg holder uendelig meget af og en masse skønne og sjove børn, god mad, frisk luft, bål, rødvin, skumfiduser og masser af spas og løjer.
Det er i kraft af Mellempigen at jeg har dette kvindenetværk: Vi lærte hinanden at kende via en netmødregruppe, hvor man kunne gruppere sig efter, hvornår man havde termin og via et forum op nettet møde og skrive sammen med ligesidende.
Flere af gruppens kvinder mødtes allerede på den anden side af pc-skærmen, IRL som gravide. Jeg kom først med på de fysiske møder, da Mellempigen lå som en smuk langhåret baby i barnevognen. Siden er der løbet meget vand i den baby-å, mange er faldet fra med årene, men vi er stadig en stærk kerne af kvinder, der mødes flere gange årligt og efterhånden har bygget en lang række traditioner ind i vores netværk. De babyer, der bragte os sammen, er nu 11 år gamle og det er rørende at se, at der også opstår netværk og venskaber mellem dem.
Mit humør, der indtil i fredags havde været svingende - en hel del til den hysterisk stressede side, fordi de sidste par uger bare har været vanvittige rent arbejdsmæssigt, skiftede fra det røde felt og helt over i det grønne afslappede, allerede på køreturen til den spejderlejr, hvor vi har været hele weekenden.
Mellempigen sad på forsædet og styrede helt suverænt, hvilke One Direction-sange, vi skulle høre, og da vi ankom til lejren og blev modtaget med store krammere og ihh hvor er det dejligt at se jer begge igen, så tog jeg en dyb indåndig helt langt ned i maven og lod alt det rådne stress-energi sive ud og gik i lag med en weekend så herligt, at den positive karma, jeg nu er fyldt af, vil kunne bære mig oppe de næste mange dage.
Når jeg lige får sovet, for det blev der ikke så meget af, men det er sgu også spild af tid at sove, når man er i så godt selskab.
Jeg har brugt aftenen på at ompakke min taske, skifte beskidt tøj ud med rent og huske alt fra den vigtige seddel i skoletasken: I morgen skal jeg sammen med fire kolleger, tre dage på lejrskole med halvtreds 6.klasses elever. Det kan kun blive festligt og fornøjeligt, og jeg er sikker på, at det i hvertfald ikke bliver kedeligt!
Min kære ægtemand og vores tre piger, må altså klare sig uden mig de næste tre dage. De vil helt sikkert nyde den ro, det kommer til at give i huset!
2 kommentarer:
Der er ikke noget så skønt, som at tilbringe tid sammen med mennesker, der kan ens hjerte til at slå i et langsommere tempo.
Det modsatte er heller ikke dårligt, men det skal tages i små portioner.
Nyd dagene, vejret ser ud som om det er med jer!
Lotte :O)
Så fint beskrevet, søde Helle og nøjagtig som jeg selv har det, når jeg kommer hjem fra vores weekender.
Tak for en skøn tur!
Kærligst Birgitte
Send en kommentar