fredag den 10. maj 2013

Ord i hovedet

Inde i mit hoved vrimler det med ord og min hjerne elsker at folde ord ud, sætte ord sammen, lave ord om, lege med ord og finde på nye ord.
Af en eller anden grund sker der altid noget med ord i mit hoved, når vi kører i bil.
For tiden hører vi i bilen cd'en med Hr. Skæg, der synger om bogstaverne og trænger vi til en pause fra den, sætter vi Halfdans ABC på - og synger alle med på "Bennys bukser brændte" osv. 
I min barndoms bil var der ikke cd'er med Halfdan Rasmussen eller Hr. Skæg. 
Men min far var der. Han gav mig den ene sjove og udfordrende ord- eller bogstavleg, selvfølgelig for at underholde mig og fjerne fokus fra mit evindelige "Er vi der ikke snart", men jeg ved, at han også selv morede sig.

Bavianen beskytter barnet bare brug båden Betty, kunne han fx sige og så returnerede jeg helt sikkert lidt efter med: Løven løber langsomt ligesom lille legende Lars. 
Vi havde gættelege, utallige variationer over den samme leg, én tænker på en person eller et ord, og de andre skal gætte hvad det er,  ved at stille spørgsmål og der må kun svares ja eller nej. Den leg elsker mine egne børn også. 
Det gode ved at have så mange ord i hovedet er, at jeg aldrig keder mig.
For når jeg sidder stille og ikke lige har andet at tænke på (det sker desværre alt for sjældent), så sorterer jeg ord i kasser i mit indre ord-arkiv, som efterhånden er pænt omfattende. 

"Hvad tænker du på", sagde ham, der har en vielsesring magen til, da vi kørte hjem fra udflugt i går. Der var stille på bagsædet, for alle tre børn snorksov efter en dejlig solskinsdag i Madsbyparken.
 Jeg indviede i, at jeg sad og tænkte på, om der er andre danske drengenavne, der har endelsen -ns end Jens og Hans?

Det mente min mand bestemt ikke der var, og han tændte for radioen og snakkede om noget andet, mens jeg grublede videre. Resten af aftenen, nævnte jeg ikke noget, men omme bag i hovedet, som baggrund til alle mine andre gøremål og tanker, kørte spørgsmålet stadig rundt. Sådan er mit hjerne nemlig, jeg glemmer ikke ting, når de først én gang har bidt sig fast.

Det ved min søde mand godt, for han kender mig. Alligevel forstår jeg til fulde, at han blev lidt forvirret, da jeg midt i nat kom tilbage fra toilettet, puffede til ham og sagde: Frans!

Er der flere?

5 kommentarer:

Anonym sagde ...

Mogens, Clemens, Alfons, Heins

Lotteriet sagde ...

Du milde himmel, min kæreste hedder Mogens og jeg sad og tænkte på, at jeg da heller ikke kunne komme i tanke om flere end Hans, Jens og Frans..

Det er med garanti IKKE kedeligt at være gift med dig!!

Hihi

Fruen i Midten sagde ...

Det kender jeg godt; altså det der med halve og hele døgn senere pludselig at komme i tanke om (og højt udbryde) noget, der har ligget og rumlet i baghovedet. Gemalen har det lige sådan, og for det meste er vi faktisk godt klar over, hvad den anden har gang i, når han/hun pludselig ud af den blå luft siger 'Clara Pontoppidan'. Det er ret sjovt, på en lidt krøllet måde :-)

Anonym sagde ...

Er Lorens nævnt ?

kh Lisbeth

HelleA sagde ...

Hvor er I gode!
TAK, nu kan jeg sove langt mere roligt de kommende nætter :)

Og til Fruen: Jeg tror faktisk, vi er mange, der har sådan en mærkelig krøllet hjerne, der nogen gange kører lidt i selvsving :)

KH Helle