mandag den 18. februar 2013

Så kan man da mærke, at ugen er i gang

Hjemme hos os er der en irriterende naturlov, der sørger for, at lige meget hvor godt vi forbereder os på at skulle slå hverdagen i gang igen efter en ferie, så sker det alligevel at én eller flere af os kommer baglæns ud af døren, bliver forsinket, er overtræt eller sløj.
I dag ingen undtagelse. Vi var ellers i fin stil. Søndagen blev brugt på klargøring til den kommende uge, der blev lagt madplan, købt ind til hele ugen, bagt både rugbrød og sandwichbrød til madpakker og mange andre praktiske småting, der er skønne at have ordnet i god tid (pakke børnehave- og skoletasker og den slags).

Jens og jeg gik tidligt i seng, men allerede da jeg landede på puden, kunne jeg mærke at noget var helt galt i min mave. Op igen og ud på toilettet. Her sad så så en halv times tid, jeg skal spare jer for detaljerne! Ind i seng igen - maveknebet blev kun værre og jeg kunne slet ikke finde ro. Det kunne Jens så heller ikke og lidt efter måtte også han indrømme, at han havde grusomt ondt i maven. Et time eller to og mange toiletbesøg senere blev der endelig ro. Indtil Lillepigen råbte fra sit værelse, at hun havde tisset i sengen. Op igen (Jens), tage sengetøjet af, hente en ekstradyne, få barnet vasket og i rent undertøj og lidt efter lå hun og snorkede i smørhullet. Jeg havde svært ved at falde i søvn igen, kom til at tænke på de to sidste afsnit af Mad Men, sæson 5 som vi havde set om aftenen. Det næstesidste afsnit rummer en tragedie (af hensyn til eventuelle andre Mad Men-lovers vil jeg ikke afsløre hvad) som jeg ikke kunne få ud af hovedet. Kan en så forfærdelig og endegyldig hændelse virkelig være eneste og sidste udvej? Nej vel?

Da vækkeuret ringede 6.15, føltes det som om jeg kun havde sovet i et par timer, hvilket selvfølgelig er løgn, men altså...
Jens kørte meget tidligt pga. monstervigtigt møde. Stadig med ondt i maven. Mit er vist gået væk!?
Heldigt, for skolelæreren har også et vigtigt møde her i formiddag. 

Storepigen havde også sovet elendig pga. hoste, så jeg forudser, at det bliver en træt familie, der lander her i eftermiddag. 

Jeg mærker i sandhed at hverdagen er tilbage. Og vel er vi trætte og flade i dag, men så kan vi vel sove tidligt i aften og være friske til i morgen!?

Mine skønne piger, vinterferien 2013

Ingen kommentarer: