onsdag den 7. marts 2012

Hvis jeg skulle være en anden...

...så skulle denne anden, ud over at være en slank storbarmet brunette, være sådan én der:


- I sit skab har det magasinerne kalder en basisgarderobe. 


- Har styr på sin kalender 


- Har orden i sin taske 


- Er rigtig god til at lave mad og nyder det


- Er en outdoortype, der elsker skiløb


- Kan spille klaver


- Mestrer adskillige former for boldspil og kan lide det


- Kan bakke med en trailer


- Tør røre ved en frø


- Kan lappe en cykel


- Kan tørre opkast op uden selv at kaste op


- Kan gå pænt i høje hæle


- Har plus på bankkontoen & opsparing


- Løber tre gange om ugen 5-10 km hver gang


- Ikke er i tvivl om, hvorvidt hun er god nok til de ting, hun laver


- Kan betjene en boremaskine og gerne hænger hylder og den slags op


- Kan skifte olie på en bil


- Kan sy de sejeste fastelavnskostumer til mine børn



- Kan tale med dyr


- Ikke bruger dyrebar tid på at sidde og lave lister og ting, hun gerne ville kunne, men i stedet letter røven og kommer i gang!

5 kommentarer:

Anonym sagde ...

Men hun skal stadig kunne grine rigtigt højt og drikke øl, ikk´!?

Hilsen Lisbeth

Fruen i Midten sagde ...

Er ikke sikker på, at det ville være særlig smart. Der er ikke ret mange, der kan holde ud at være sammen med den slags Super-Violaer ret længe ad gangen..

Lotteriet sagde ...

Kan kun sende dig denne:

Hvis du vil være blid og smuk, så skal du drikke morgendug, spise aftenrøde og drysse stjerner i dit hår og gnide dine tynde lår med måneskin og fløde.

Men vil du være vild og varm med hængerøv og fuld af narrestreger, så skal du kigge i et spejl og elske alle dine fejl og være som du plejer..
For det er jo som det/den sidste vi kender dig!!
Lotte :O)

Lines linier sagde ...

Elsker især det sidste punkt på din liste, for sådan en type står nemlig også på min liste :-)

På den anden side: godt, at du "bare" er dig!
Kh

Kristine Sejr sagde ...

Det med at løbe, jamen jeg har fundet ud af at det der får mig til at løbe mere og mere er at jeg på ingen måder løber samme vej. Det er nemlig så kedeligt.

Men jeg holder altså fast i min sætning der hedder "Jeg kan hvad jeg vil, og jeg gør det"