Er vågnet som den første i huset. Sidder stille i stuen og nyder en kop velduftende kaffe. Betragter gaden gennem vinduet. En forbipasserende regntøjsklædt mand trækker hætten op om hovedet for at beskytte sig mod den silende regn.
Regnvejr har noget trist over sig. Eller overfører jeg tristhed til regnvejret?
Nej, ikke i dag. Her er bare fredeligt og godt.
Som barn var jeg altid meget bekymret for havens fugle, når det regnede og regnede. Forestillede mig hvordan de krøb sammen i flokke på træernes grene for at varme og beskytte hinanden.
Regn siler. Blæst bider. Sol danser. Mørke skræmmer. Lys kærtegner.
Gid alle dage kunne begynde sådan. Helt i ro.
Om lidt tager jeg tøj på, henter morgenbrød og en avis.
Kom an dag, jeg tager dig!
Tanker om hverdagslivet, familielivet & menneskelivet.
3 kommentarer:
mmm, sådan skal det lyde, jeg har også tit tænkt på de stakkels fugle som flyver ude i regnen og blæsten, nogle skulle lave regnfrakker til dem. Men måske de jo bare bader i regnen. Vend ens underlige tanker til noget positivt.
Elsker også de dage hvor man stille og roligt får lov til at nyde morgenstilheden inden det hele "bryder løs"...
Ren zen-øjeblik, eller noget. Sjovt nok også kun noget, jeg oplever, når resten af husets beboere sover... Skræmmende, egentlig!
Send en kommentar