Min mands kusine holdt 50 års fødselsdag i går. I en spejderhytte. Med orienteringsløb, fællessang, lejrbål, dejlig middag, fri bar, taler og dans til den lyse morgen.
Ud på de sene timer, hvor der rigtig var kommet gang i dansegulvet, kom jeg til at sidde og kigge på 50-års fødselaren, der dansede med sine tre veninder, mens de snakkede, grinede og pjattede.
De lærte hinanden at kende som 20-årige på en rejse til England, og de har været veninder lige siden.
Deres liv har formet sig vidt forskelligt og i mange retninger, men de har holdt venskabet ved lige og været der for hinanden.
De var så ufattelig smukke!
Selvfølgelig var de blevet en smule ældre at se på udenpå, én var grå i toppen, en anden blevet lige til den runde side, en tredje havde været syg, men man var ikke i tvivl om, at de indeni stadig var fjollede fnisetøser, der stornød at give den gas på dansegulvet. Og det lyste ud af dem, at de havde glædet sig vildt til at skulle mødes og have en sjov aften sammen.
Jeg tillod mig at suge lidt af deres energi og glæde til mig, og det har jeg delt ud af i dag.
Tanker om hverdagslivet, familielivet & menneskelivet.
2 kommentarer:
Jeg ved ikke med dig, men jeg kan egentlig godt forestille mig sådan en dans på en sommerlejr i 2022! (shit, så langt ude i fremtiden lyder det årstal for 50 års dagen egentlig ikke!)
Det kan jeg SAGTENS forestille mig!
Send en kommentar