En stilhed så stille at jeg for første gang i dag, kan mærke mig selv. At jeg er lige her midt i det hele og at den her dag også var til mig.
Det meste af dagen gav jeg væk til mine børn. Og de nød det i fulde drag. Og jeg nød, at de nød det. Det er dejligt at være nogens mor. Selvom man godt kan blive lidt træt oveni låget af at være det. Men hvis ikke jeg var nogens mor, hvad var jeg så?
Jeg er også nogens kone, men nogen er ikke hjemme, blandt andet derfor, at her er så stille. Stille på en smuk og dejlig måde. Sådan er stilhed ikke altid. Den kan larme så meget at det gør ondt både i ørerne og i hjertet.
Jeg kan godt lide stilhed. Fordi, når der er stille, kan jeg høre mine tanker.
Stilhedens stemme
Hvem kan forklare en solnedgang
analysere fuglenes sang
hvem tæller regnens dråber
det gør kun tåber
Hvem kan glemme at kroppen er til
Hvem kan tæmme hvad hjertet vil
hvem kender ikke til smerten
ingen i verden
Hvem kender kun til ordenes magt
det der bliver skrevet det der bliver sagt
ingen må tankeløst glemme
stilhedens stemme
1 kommentar:
Dejlige ord, stilhed er så vigtigt i en larmende verden :-) Kh Charlotte
Send en kommentar