Flot klaret, mor!

Her bringes råt for usødet et autentisk uddrag af samtale mellem utålmodig seks-årig Lillepige og helt utrolig træt 43-årig mor.

I skal se for jer, den 43-årige mor liggende på sofaen med armene løftet over hovedet, således at de bøjede arme dækker det øverste af ansigtet. Øjnene er lukkede under store dele af samtalen, fordi moderen har voldsom hovedpine. 
Den seks-årige Lillepige står forenden af sofaen uden for sin mors synsvinkel. 

Okay here goes:

Lillepigen: Moar, du skal lige komme med ind på mit værelse.

Mor: Nej, altså jeg har lige sagt at du skal lade mig ligge her lidt. Jeg har lige sagt til dig, at jeg har det skidt, og har brug for at ligge i fred lidt. Du må vente.

Lillepigen: Jamen mor, jeg skal vise dig noget.

Mor: Ikke nu, jeg vil ikke se noget nu, jeg har brug for at ligge her lidt, det har jeg jo lige sagt.

Lillepigen: (Efter en rum tid med tavshed): Kom nu mor, du skal komme med ind på mit værelse, jeg skal vise dig noget.

Mor: (hvis stemme lige er blevet en kant skarpere): Det var da utrolig, hører du slet ikke hvad, jeg siger, jeg vil ikke komme med nu, og du skal (!) i øvrigt ikke sige 'du skal' til mig.

Lillepigen forsvinder ind på sit værelse og er væk længe. Moderen falder halvvejs i søvn.

Men så står den bette der igen.

Lillepigen: Mor altså, KOM NU, det er fordi jeg har lavet en overraskelse til dig. Det er noget, jeg selv har lavet!? Moaar...

Mor: For fanden da, det var da utroligt, kan du slet ikke forstå noget som helst? Nu skal du stoppe, jeg bliver sur nu, for jeg har sagt det så mange gange, jeg vil ikke komme med ind på dit værelse, jeg vil ikke se noget, og jeg vil ikke have nogen overraskelse nu.

Lillepigen: (med musestemme). Okay mor, så lægger jeg det bare her ved siden af dig, så kan du åbne de, når du ikke mere har ondt i hovedet. 

Hun lister ud af stuen. Ved siden af sofaen ligger en lille bylt, en genstand pakket ind i køkkenrulle. Indholdet er en sten. Som nogen har malet på.

Hverdag, så tag mig da!

Det er meget hårdt at slippe ferien og gribe hverdagen, men jeg gør det med:

• Glæde, fordi jeg har verdens bedste arbejde 
• Erfaret realistisk viden om, hvordan jeg udfylder reform-udfordringen år 2 
• Ondt i højre skulder, fordi jeg stadig har gener fra diskusprolaps i nakken
• Smertestillende på recept i skoletasken, jævnfør ovenstående
• Lykkefølelse over at vi som familie har haft en i særklasse dejlig sommer
• Penge på kontoen, det er fandme første gang efter en lang ferie
• Positive idégenerering til hvordan vi får hverdagen til at hænge sammen 
• Energitanken ladet helt op
• De fedeste minder om en fuldstændig fantastisk rejse til Island 
• Nye drømme om andre rejsemål
• Fem kilo for meget på sidebenene, har allerede smidt ét af dem, de skal væk, skal de
• Spændt forventing på mine tre pigers vegne, de starter lige om lidt i henholdsvis 1.klasse, 7.klasse og 1.g.
• Identitetskrise over at have en datter, der begynder i gymnasiet
• Identitets-velvære over nu kun at have store børn
• Nedtælling til uge 42, hvor jeg skal på miniferie med min mand, kun os
• Misundelse på alle dem, der er på Skanderborg Festival. Hold nu kæft, hvor ville jeg ønske, det var mig. 

Island #4

Listen over store ferieoplevelser blev i år enorm. Hver eneste gang vi satte os ind i bilen og kørte ud af Reykjavik, blev vores øjne store som tekopper, og vores stemmer kunne ofte ikke sige ret meget andet end 'Wouw'. Det er helt utrolig meget wow-effekt på Island. (Hey, nu slår det mig, er det derfor det nye lavprisselskab, der flyver fra Island hedder Wow-Air?)

Vi havde forberedt os rigtig godt hjemmefra og planlagt en række ture, hvor der ud over en slut-destination var indlagt pauser med sights undervejs. Det fungerede supergodt, for på den måde blev køreturen brudt op og indeholdt spændende pauser. 

Vi vedtog også med det samme at vi ville tage på de lange heldagsture hveranden dag. På disse dage var vi voksne oppe ved 7.30 tiden, fik smurt madpakker, pakket bil, og siden vækket børn og kl. ca. 9.00 susede vi så afsted i den 9-personers firehjulstrukne minibus. Typisk var vi tilbage ved 19-tiden og spiste aftensmad hjemme i vores hus.
De modsatte dage gik med mindre aktiviteter, og her kom badeture til at stå højt på hitlisten. I hver eneste lille flække på Island er der mindst et offentligt friluftsbad, med både bassiner til svømning og leg, typisk et par rutsjebaner og så de fantastiske hot-tubs, som er mindre runde bassiner med opvarmet vand fra 38-44 grader varmt. Vandet i de almindelige bassiner er også dejligt varmt, og derfor er det uden betydning at luften ikke var specielt varmt. Den varmeste dag, vi havde på hele ferien var der 17 grader, ellers lå temperaturen omkring 14-16 graders varme.
Så de dage, der ikke var turdage blev altså brugt på at bade, på indkøb, lidt shopping og forskellige andre aktiviteter, der ikke var så tidskrævende.

Et højdepunkt på én af disse dage var hvalsafari. Hos et   firma beliggende på Reykjaviks havnefront bookede vi en 3-timers sejltur, hvor vi forhåbentlig skulle komme til at opleve at se hvaler og delfiner fra båden. I firmaets brochure reklamerede de med en succesrate på 92 %, og vi jokede selvfølgelig med at det fandme ligeså skulle passe, hvis vi blev blandt de 8 % der ingen hvaler fik at se. Sådan gik det heldigvis ikke. Ud over en masse havfugle, heriblandt den kendte islandske søpapegøje, lunden, så vi delfiner og to store pukkelhvaler fra båden. Tydeligt, uden kikkert eller noget! En pukkehval, der pruster luft op og herefter krummer ryggen og dykker ned i dybet, og kommer helt lodret ned så man se halen forsvinde ned, næsten som en vinken. Jeg fik ikke taget ret mange billeder på hvalsafarien, dels fordi jeg koncentrerede mig om at kigge efter hvalerne, og dels fordi det simpelthen ikke var muligt at tage ordentlige billeder på afstand med iPhone. Jeg har derfor lånt dette billede her, for det viser præcis, hvad vi var så heldige at få at se.

Island #3

Vi besluttede for længe siden, at vi selvfølgelig ikke ville besøge Island uden at tage en tur til Den Blå Lagune, Islands berømte geotermiske spa-badeanlæg. Stedet er kendt som turistmagnet og pengemaskine, og disse præmisser accepterede vi uden at blinke, og indstillede os på forhånd på at turen ville komme til at koste os kassen. Den Blå Lagune ER bare et fantastisk sted.

 Helt unikt og besøget blev en meget stor oplevelse for os alle fem.

Man booker og betaler sit ophold online på forhånd, og man vælger mellem 'pakker' i forskellige prisniveauer, alt efter hvor meget luksus og comfort, man vil tilkøbe. Vi tog den næstbilligste pakke, som udover entré og leje af badehåndklæde også indeholdt 1 valgfri drink og en lille pose med hudplejeprodukter fra stedet. I stedet for (som vi 

forventede) at synes, det var svinedyrt, blev vi positivt overraskede over prisen, fordi det viste sig at både Mellempigen og Lillepigen kom gratis ind. 

Vandet, man bader i, er fyldt med bjergmineralet kisel (silicium), som skulle være ekstremt godt for huden. Der er rundt omkring i bassinet opstillet beholdere med kisel-mudder, som man kan påføre sit ansigt, lade tørre og skylle af efter 10-15 minutter. Vi skulle selvfølgelig prøve det hele.

Inden vi overhovedet nåede frem, måtte vi dog forcere en pænt stor udfordring. Vores islandske lånebil punkterede nemlig på vej derud. Heldigvis kan min mand alt. Også skifte til reservedæk på islandsk lånebil!.

Mens han knoklede med hjulet, forsøgte pigerne og jeg at gå/stå mindst muligt i vejen for den hårdtarbejdende mand.

Vi fik bl.a tiden til at gå med at lege med appen 'instaweather' i den nærliggende lupinmark. 

Vi nåede frem til Den Blå Lagune i fin stil og havde en pragtfuld eftermiddag i det mærkværdige blå blå dejlige varme vand, omgivet af frisk kølig luft, bjerge og blå himmel. 

Billederne driller - jeg ved godt, de er for store, men fordi jeg skriver fra iPad, går der kuk i det, hvergang jeg prøver at redigere. Bær over! 

Island #2

Måske bemærkede du, at jeg på et af billederne fra blogposten i går, var iført strikket vinterhue? Dagen før var jeg i bikini, da vi besøgte et af de utallige offentlige badeanlæg, hvor varmt vand fra den islandske undergrund, gør det muligt at bade udendørs året rundt. Luften var 17 grader og i det varmeste bassin var vandtemperaturen 44 grader. 

Hot tubs kalder de deres varmtvandsbassiner og sådan ét gad jeg satme godt have hjemme i haven. 

Vejret heroppe skifter konstant, men temperaturen i Reykjavik, hvor vi befinder os, ligger i juli mellem 10 og 15 graders varme. Luften føles klarere og friskere end derhjemme og den mærkes vidunderlig i ansigt, hår og hjerte. 

Island, jeg er fan!

Blandet fra kamerarullen

Store pakkedag. Og store rengøringsdag. Det første er jeg næsten færdig med, det andet kan jeg ikke deltage i, fordi jeg stadig ikke må overanstrenge mig pga. min nakke. Umiddelbart lyder det jo dejligt at kunne slippe for at gøre rent, men tro mig, jeg byttede gerne mine smerter for en stor omgang hovedrengøring i et møgbeskidt hus. 

Jeg har min egen lille oprydning. Af billederne i min iPhone. At tage et billede af noget, jeg gerne vil fastholde eller huske, er efterhånden blevet langt mere almindeligt end at skrive ned. Derfor har jeg mange billeder af huske-ting på kamerarullen.

Det kunne fx. være den hvidvin, min far bød på, sidst vi besøgte mine forældre. Det var varmt og jeg var tørstig og den smagte himmelsk. Som jeg foretrækker det: tør og lidt sur. Altså ikke mig, vinen. 

Et billede, jeg tog af en side i et blad. Fordi jeg tænkte at med så mange stjerner, måtte det være en bog, jeg på et tidspunkt skal have læst. Har du læst den?

Og det samme her, bare et billede af en side i en avis. Den lyder megaspændende. Hvis du har læst den, så skriv meget gerne en kommentar, var den virkelig så spændende, som anmelderen skriver?

På kamerarullen ligger der også hundrede billeder af Lillepigen, der læser. Fordi jeg er helt færdig over, at hun begyndte at læse selv, efter kun 6 måneder i 0.klasse. Det er tredje gang, jeg oplever eget afkom knække læsekoden, og med hende her var det *PRÆCIST * ligeså stort og fantastisk som med den ældste og den mellemste. 
Fordi jeg er dansklærer i indskolingen,  er det jo hverdagskost for mig at være sammen med børn, der lærer at læse - men det er noget HELT andet, når der er ens egne.

Jeg poster dette billede for at minde alle jer, der har skolebørn om, at I skal hjælpe jeres børn med at få læst hver eneste dag i sommerferien. Børn, der læser regelmæssigt i sommerferien holder kadencen eller rykker frem i læseniveau, mens det modsatte gælder for de børn, der ikke læser. 
Udover en stak for biblioteket, bruger vi Superbog.dk, e-reolen og e-bøger fra Plusbog. Mit motto: Der må aldrig mangle læsestof, er heldigvis slået igennem til mine børn.

Et billede fra haven. Ja grin bare, men der har ikke være en fugl i nærheden af vores jordbærbed, siden pigerne og jeg monterede disse vindmøller. Købt i BR Legetøj for 20 kr. pr stk. og herefter monteret på bambuspind med gaffertape. 
Vi vælter i jordbær, og overlader nu høsten til vores feriegæster.

Min kamerarulle indeholder også et utal af billeder af disse kræ og deres to venner. Vi har fire marsvin, og de er unbedingt Lillepigens foretrukne fotomodeller. Her ser vi Pelle til venstre og Elmer til højre posere med mælkebøtte i mundvige.

Og slutteligt får I dette billede fra Tirsbæk Strand ved Vejle. Bare fordi jeg synes, det er et dejligt billede.

Næste gang, jeg skriver, bliver det fra Island. 

Rabarber

På en eller anden måde ikke en familie jeg personligt ville have lyst til at tilhøre.

Og skyr

Yes! Min bedre halvdel aka ham, der har en vielsesring magen til min, har nu også fået sommerferie. 
Det betyder, at vi kan fokusere målrettet de kommende dage. Vi har nemlig et - på en måde lidt uoverskueligt - projekt med arbejdstitlen 'Hus og have gøres klar til feriegæster', som vi går i gang med i morgen. (Mest den bedre halvdel, for jeg har både en læges, en kiropraktors og en fysioterapeuts ord for at jeg ikke må overanstrenge mig, og skal aflaste mest muligt.) 

Vores ferie i år går nordpå. Noget der ligner 2100 km nordpå! Til Island. 

Vi har endnu engang kastet os ud i et boligbytte-projekt og skal bo centralt i Reykjavik i en stor lejlighed, som  hverdag beboes af en islandsk familie med tre børn. Mens vi bor der, bor den islandske familie i vores hus.

Det er tredje gang, vi praktiserer konceptet boligbytte, og jeg har skrevet om det her på bloggen før, eksempelvis her, her og her.

Vi er vilde med den rejseform - både fordi den i sagens natur giver os økonomisk mulighed for at komme til destinationer, der ellers ikke er indenfor vores umiddelbare rækkevidde, og fordi det er spændende og anderledes - og meget lidt turist-agtigt  at bo i et privat hjem, blandt lokale i det land/den by, man er havnet i.

Men hvorfor Island, tænker du måske?

Island er MIN drøm. 
Men den var heldigvis nem at sælge til familien, og gøre til en fælles drøm.

I vinteren 1993/1994, da jeg var 21 år, rejste jeg til New York for at besøge den kæreste, jeg havde FØR ham, der sidenhen blev far til Storepigen og Mellempigen. Han havde  i forbindelse med sin universitetsuddannelse mulighed for at læse et år i New York, og det var allerede planlagt, da han og jeg fandt sammen. 
Så det vi gjorde var at aftale, at jeg skulle komme over til ham i NY i 3 uger i dec/jan, hvilket var midtvejs i hans ophold. 

(At det så sidenhen gik helt i kuk med det forhold er en anden historie, der ikke skal fortælles her.) 

Jeg havde en vidunderlig rejse til New York, en by jeg har besøgt én gang siden, og megagerne vil besøge igen.

Denne tur var med flyselskabet Iceland Air, og man mellemlandede i Keflavik, hvor der var fire timers ventetid inden flyet til JFK AirPort afgik.
Af mine rejsepapirer fremgik det, at medbragte man badetøj og håndklæde i sin håndbagage, kunne man (og det kostede ikke noget) blive kørt med en bus ud til 'Den blå Lagune', det mest berømte af Islands mange geotermiske bade, med varmt mineralrigt saltholdigt vand. Den tur tog jeg (selvfølgelig) med på - og mens jeg lå der alene i 40 grader varme grønblå svovlduftende vand, omgivet af det vildeste vulkan- og lavalandskab og med en iskold frossen vinterhimmel over mig, så lovede jeg mig selv, at jeg ville komme tilbage til Island og opleve dette smukke fantastiske land med det mest mærkværdige og eventyragtige landskab, der ikke findes lignende nogen steder i verden.

Og det løfte indfries nu. 22 år, en anden kæreste, en skilsmisse, en ægtemand og tre børn og en hel del levet liv senere. 

Vi rejser på torsdag. Glæder os stort til natur, by, vulkaner, vandfald,  varme kilder, geotermiske bade, gejsere, islandske heste, lammekød, fisk, sweatre, hvaler (hvis vi er heldige). Og skyr (sig: 'skirrrrr') for fanden. Det er jo homeland of skyr, vi skal besøge. 

Billedet af Reykjavik er lånt her

Søvnunderskud og Helgi Daner

Mens jeg skriver disse ord skifter uret på min telefon fra 04.59 til 05.00

Jeg har været vågen i ca. 45 minutter, og har bl.a brugt tiden på at spekulere over, på hvilket tidspunkt natten skifter fra at være nat til at blive morgen. Nåede frem til noget i retning af, at det stadig er nat kl 4, men meget (utrolig meget) tidligt morgen kl 4.30. 

Hvorfor er jeg vågen så tidligt, tænker du nok, og jeg kan fortælle dig, at det har været tilfældet hver eneste morgen siden begyndelsen af maj måned, hvor en diskusprolaps i min nakke lavede rod i min hverdag, min førlighed, min trivsel, og mit søvnmønster. 

Jeg vågner, fordi jeg har ondt. Megaondt i nakken og skulderen og derfor ikke kan ligge på nogen måde, der giver mulighed for søvn. Typisk står jeg så op og tager smertestillende, putter min varmepude i mikroovnen og går ind i seng igen. Men falder bare ikke i søvn, for når jeg 
først er vågen på det tidspunkt , så oplever jeg, at der er høje irriterende lyde overalt i huset - en mand, der snorker, børn, der smasker i søvne og/eller skærer tænder, ja eller bare lyden af tung vejrtrækning, kan føles som støj. Og fuglene uden for! Jesus, hvor de larmer! Simpelthen ikke til at holde ud af høre på. Så jeg opgiver hurtigt og sætter mig ind i stuen med en bog eller med min iPad. Og så sidder jeg her, og er overhovedet ikke en skid frisk (og venter på at smertestillende begynder at virke)... Har spist koldskål og vil om lidt se videre på 3.sæson af Orange is The New Black, og når jeg er færdig med den er der i øvrigt dømt serie-pause frem til efteråret. Sommeren skal bruges på læsning. Har jeg bestemt. 

Når jeg i mange mange dage er vågnet ved kl 4-5 tiden, så siger det sig selv, at jeg bliver dødhamrende træt op ad dagen. Sur bliver jeg sikkert også, irritabel og kortluntet helt sikkert.

 Indtil jeg fik sommerferie, var jeg delvist sygemeldt på mit arbejde,  og det betød at jeg kom så tidligt hjem, at det var muligt at hvile eller sove inden eftermiddags-familieræset 
satte ind. Derfor hang mit liv sammen. Det gør det ikke mere, for med børn hjemme hele dagen, en mand, der er på arbejde og ferie- og fællesskabsforventninger fra både mig selv og børnene, så får jeg simpelthen ikke sovet nok timer i døgnet. Så jeg er så træt som et ondt år, og faldt fx  i går formiddag  i dyb søvn hos tandlægen - ret imponerede, hvis jeg selv skal sige det, men der var så dejligt fredeligt i tandklinikken, så på trods af både diverse instrumenter og bred mandlig tandlægehånd i munden lykkedes det mig at få en lur. Og vågne op med en flot ny krone på en kindtand, 4500 kr. fattigere. Fandme en dyr lur! 

De tidlige morgentimer bliver primært brugt på læsning, og jeg er temmelig meget ude af comfort-zonen i den retning lige nu.

Jeg har nemlig overtaget Josefine Ottesens roman 'Helgi Daner' fra Mellempigen, som lige er blevet færdig med at læse den. Hun fik den (af mig) i julegave, men har først læst den nu. 

Noget af det jeg husker, som årsag til at jeg gav hende netop den bog, var at jeg læste meget om bogen i forbindelse med udgivelsen, blandt gjorde Josefine Ottesen meget ud af at fortælle, at det hverken er en børne- eller en voksenbog, hun kaldte den en familieroman, og har skrevet den, så den kan læses af både børn og voksne. Dermed kunne hun tilbyde sine
læsere en fælles læseoplevelse på tværs af generationer, og det faldt jeg for. Selve fortællingen er en fri fortolkning af legenden om sagnhelten Holger Danske, og du kan læse en fik omtale af romanen blandt andet: her

Hvorfor jeg er ude af comfortzonen med den bog? Det har noget med genren at gøre. Jeg læser primært og helst nutidig dansk eller nordisk socialrealistisk litteratur. Helgi Daner en en roman med træk af både islandsk saga og fantasy - og til min store overraskelse er stilen overbevisende og fængslende. Og ikke nok med det er genren så sat sammen med en gennemført god og spændende historie om drengen Helgi, der til sin egen store overraskelse viser sig at være kongesøn.

Jeg er fan! 

Der hører en masse bonusmateriale med til bogen, som findes på www.helgidaner.dk

Sommer

Nyder lange varme sommerdage i haven og ved vandet. Vi har fælles familieboble-dage inden Storepigen og Mellempigen fra i morgen rejser med deres far på ferie. 

Livet er dejligt.