fredag den 7. august 2015

Hverdag, så tag mig da!

Det er meget hårdt at slippe ferien og gribe hverdagen, men jeg gør det med:

  • Glæde, fordi jeg har verdens bedste arbejde 
  • Erfaret realistisk viden om, hvordan jeg udfylder reform-udfordringen år 2 
  • Ondt i højre skulder, fordi jeg stadig har gener fra diskusprolaps i nakken
  • Smertestillende på recept i skoletasken, jævnfør ovenstående
  • Lykkefølelse over at vi som familie har haft en i særklasse dejlig sommer
  • Penge på kontoen, det er fandme første gang efter en lang ferie
  • Positive idégenerering til hvordan vi får hverdagen til at hænge sammen 
  • Energitanken ladet helt op
  • De fedeste minder om en fuldstændig fantastisk rejse til Island 
  • Nye drømme om andre rejsemål
  • Fem kilo for meget på sidebenene, har allerede smidt ét af dem, de skal væk, skal de
  • Spændt forventing på mine tre pigers vegne, de starter lige om lidt i henholdsvis 1.klasse, 7.klasse og 1.g.
  • Identitetskrise over at have en datter, der begynder i gymnasiet
  • Identitets-velvære over nu kun at have store børn
  • Nedtælling til uge 42, hvor jeg skal på miniferie med min mand, kun os
  • Misundelse på alle dem, der er på Skanderborg Festival. Hold nu kæft, hvor ville jeg ønske, det var mig. 




Ingen kommentarer: