mandag den 10. august 2015

Flot klaret, mor!

Her bringes råt for usødet et autentisk uddrag af samtale mellem utålmodig seks-årig Lillepige og helt utrolig træt 43-årig mor.

I skal se for jer, den 43-årige mor liggende på sofaen med armene løftet over hovedet, således at de bøjede arme dækker det øverste af ansigtet. Øjnene er lukkede under store dele af samtalen, fordi moderen har voldsom hovedpine. 
Den seks-årige Lillepige står forenden af sofaen uden for sin mors synsvinkel. 

Okay here goes:

Lillepigen: Moar, du skal lige komme med ind på mit værelse.

Mor: Nej, altså jeg har lige sagt at du skal lade mig ligge her lidt. Jeg har lige sagt til dig, at jeg har det skidt, og har brug for at ligge i fred lidt. Du må vente.

Lillepigen: Jamen mor, jeg skal vise dig noget.

Mor: Ikke nu, jeg vil ikke se noget nu, jeg har brug for at ligge her lidt, det har jeg jo lige sagt.

Lillepigen: (Efter en rum tid med tavshed): Kom nu mor, du skal komme med ind på mit værelse, jeg skal vise dig noget.

Mor: (hvis stemme lige er blevet en kant skarpere): Det var da utrolig, hører du slet ikke hvad, jeg siger, jeg vil ikke komme med nu, og du skal (!) i øvrigt ikke sige 'du skal' til mig.

Lillepigen forsvinder ind på sit værelse og er væk længe. Moderen falder halvvejs i søvn.

Men så står den bette der igen.

Lillepigen: Mor altså, KOM NU, det er fordi jeg har lavet en overraskelse til dig. Det er noget, jeg selv har lavet!? Moaar...

Mor: For fanden da, det var da utroligt, kan du slet ikke forstå noget som helst? Nu skal du stoppe, jeg bliver sur nu, for jeg har sagt det så mange gange, jeg vil ikke komme med ind på dit værelse, jeg vil ikke se noget, og jeg vil ikke have nogen overraskelse nu.

Lillepigen: (med musestemme). Okay mor, så lægger jeg det bare her ved siden af dig, så kan du åbne de, når du ikke mere har ondt i hovedet. 

Hun lister ud af stuen. Ved siden af sofaen ligger en lille bylt, en genstand pakket ind i køkkenrulle. Indholdet er en sten. Som nogen har malet på.



2 kommentarer:

Marlene sagde ...

Ja, Helle... Autentisk og let genkendelig for alle mødre, tror jeg. Hvem har ikke prøvet den situation, du beskriver her? Dejligt indlæg, trods alt.

Fruen i Midten sagde ...

Åh ja, pis oss'! Den situation har vi nok alle prøvet. Man græmmes og ville give sin højre arm for at kunne spole tilbage og slette. Heldigvis sker det ikke så tit (heller ikke for dig ;-) ), og heldigvis elsker ungerne os alligevel :-)