søndag den 10. juni 2018

Anede ikke hvor jeg var


Da jeg vågnede i morges, anede jeg ikke hvor jeg var!
 I limboet mellem sovende og vågen genkendte jeg hverken det rum, jeg befandt mig i, det sengetøj jeg lå i eller den lyd, der havde vækket mig!?
Ret syret, i betragtning af at der var tale om en helt almindelig søndag morgen i mit helt almindelige liv. 
På de få øjeblikke min totale forvirring varede, nåede jeg både at tænke at jeg var på ferie (et low-budget, lidt tarveligt hotelværelse?) at jeg lå på hospitalet (rummet omkring mig var meget hvidt og uden billeder på væggen), og den mere dramatiske del af min fantasi sendte billeder til hjernen af at jeg var taget til fange i en kælder!?

Men så var det jo at jeg kom i tanke om, at jeg for tiden sover i vores gæsteværelse i husets kælder. At jeg gør det, er der som sådan ikke noget odiøst i, det sker i perioder, hvor ham der har en vielsesring magen til min og jeg af forskellige årsager ikke kan finde ro om natten, vækker hinanden igen og igen,  og derfor ender med at være mere trætte, når vi står op om morgenen, end da vi gik i seng.

Jeg er mega afhængig af at få min nattesøvn. Når jeg mærker ubalance i mit liv, hvad end det skyldes, så er nattesøvnen altid det første sted, jeg sætter ind. For hvis jeg sover godt om natten, kan jeg overkomme selv de mest uoverkommelige ting i mine dage, men har mit nattesøvn været for ringe, for sparsom eller for urolig over tid, så påvirkes mit overskud, mit humør hurtigt.

Så jeg sover pt. i vores gæsteværelse i kælderen.
 I kælderen er der, modsat i resten af huset, køligt og stille og jeg har sovet fantastisk i nat. 

Min bedre halvdel har efterhånden vænnet sig til dette setup, for han synes også jeg er væsentlig nemmere at være gift med, når jeg er udsovet! 

Da jeg havde ligget vågen lidt og konstateret at kl. var over 7.30 listede jeg op i køkkenet og lavede en kop kaffe, og pilede så ned under dynen igen med Sara Omars roman 'Dødevaskeren'. En bog jeg har svært ved at lægge fra mig. 
Av mit hjerte, hvor er det en gribende fortælling.

Det regner i dag. (Haven hilser og siger tusind tak) og jeg am mærke at det bliver en dejlig søndag.

Det håber jeg også meget at din bliver...?



3 kommentarer:

Birgitte B sagde ...

Det er en så hård bog, men også rigtig god og nødvendig, tror jeg. Kh. Birgitte

Marianne sagde ...

Dejligt at kunne sove i en kold kælder, når nattesøvnen driller.
Den bog er så god, men den kørte i mit hoved lang tid efter, jeg havde læst den.

Mit Helle sagde ...

Kære Birgitte og Marianne,
Ja, den bog er virkelig barsk! Jeg kunne slet ikke lægge den fra mig til sidst.
Tak for jeres kommentarer.