Konfirmation i hele hovedet

Min skønne Mellempige skal konfirmeres på fredag, og huset er på den anden ende. Festen skal holdes herhjemme, der kommer 40 gæster, maden er bestilt udefra og vi tror nok, at der er styr på det hele. 

Da Storepigen blev konfirmeret for tre år siden, skrev jeg dette indlæg, som handler om, at jeg var pænt presset i dagene op til, fordi det også fyldte helt vildt, at jeg det forår var én af de mange tusind lock-outede lærere i Danmark. Indlægget beskriver ret godt, hvordan jeg har det i disse dage, og mens jeg læste det, gik det op for mig, at jeg har det på samme måde nu.
Jeg havde i nat et mareridt, der startede med at jeg sad i kirken sammen med Mellempigen, der var i sin smukke hvide kjole. Jeg selv var iført noget helt vildt grimt, slidt gammelt tøj, og jeg mærkede tydeligt på en virkelig ubehagelig måde, hvordan de andre i kirken, især de andre mødre (!?) kiggede på mig med et nedladende 'hvordan-fanden-er-det-du-ser-ud'-blik. Uf, det var væmmeligt, men jeg kan forsikre enhver om, at det forbliver en drøm. 
Igår formiddag fik jeg nemlig endelig købt mit tøj til dagen.
Det foregik på den måde, at jeg tog ned i den ene af byens to tøjbutikker, stillede mig op midt på gulvet (sådan en tirsdag formiddag var der ikke andre kunder end mig) og bekendtgjorde højlydt: 'Jeg har seriøst brug for hjælp. Aner ikke hvad jeg er kommet efter, men skal klædes på til min datters konfirmation på fredag, det skal ikke være en kjole, det må ikke være noget stramt, og det skal være noget, jeg kommer til at bruge bagefter. Og jeg mangler i øvrigt også sko. Jeg har god tid og penge på lommen. Sæt i gang'

De to søde butiksdamer (jeg kender dem begge fra butikken, ellers ikke) tog udfordringen op med åbne arme, de gik virkelig til opgaven, og det hele foregik i afslappet og smilende stemning. Jeg stod i prøverummet, og de kom ilende med forskellige beklædningsgenstande, som jeg prøvede. 

35 minutter senere forlod jeg storsmilende og med mange taksigelser og ærbødige buk butikken med en stor pose, hvori der var et par bukser, et bælte, en skjorte, en jakke og et par sandaler. Jeg var SÅ lettet - og knap 3000 kr. fattigere!

Så  nu er det punkt på listen vinget af. Det samme er blomster til krukkerne på terrassen, frisørbesøg x 4, sanghæfte, quiz og noget andet hemmeligt, vi skal lave på fredag.

Trods nerver og følelser uden på tøjet glæder vi os helt vildt, og når jeg nu kunne læse mig til, hvor stresset jeg var op til Storepigens konfirmation, så var det simpelthen så dejligt også at læse dette indlæg, som jeg skrev EFTER den store dag.