søndag den 21. februar 2016

Og der er kun fire uger til påske

Vi har haft en kat i huset i dag. Og jeg fik lært den at spille Sequence.



En anden sindsoprivende begivenhed på denne søndag, der ellers på alle måder har været meget lidt spændende var denne scene, der udspillede sig i eftermiddag:

Ham, der har en vielsesring magen til min var endelig blevet færdig med at male gulvet i vores soveværelse - og var hoppet en tur under bruseren i (badeværelset i) kælderen.

Mand,højtråbende fra badeværelse: Skaaaaaaaat???
Mig: Jaaaaaaahhhh?
Mand: (stemmen en lille smule desperat): Vil du se om der hænger noget af mit tøj på tørrestativet, helst noget tørt?
Mig: Øh ja, det vil jeg, men du  har da masser af rent tøj i dit skab i soveværelset?
Mand: Ja, men jeg er lige kommet i tanke om at gulvet i soveværelset er nymalet, så jeg kan ikke komme hen til mit skab før i morgen, når malingen er helt tør.

Heldigvis havde han da masser af både rent og tørt tøj på tørrestativet, vi var ellers begyndt at joke med, hvordan han i morgen tidlig, i allerbedste Chris-og-Chokolade-fabrikken-stil, kunne blive nødt til at ringe til sin chef, og forklare at han ikke kom på arbejde, fordi han ikke kunne få tøj på af den årsag at gulvet var nymalet hen til hans tøjskab :)




Vinterferien er slut, og jeg har nydt især den sidste halvdel, hvor de syge var blevet raske og pigerne og jeg kom lidt på tur.
Jeg er klar til hverdagen i morgen, og der er kun fire uger til påske!

2 kommentarer:

www.skøreliv.dk sagde ...

Nogle gange har man liv at være heldig ;-).
Stort tillykke med det nymalede soveværelsesgulv, og god uge herfra!

Fruen i Midten sagde ...

Hahaha! Heldigt for din mand, at der var tøj til ham på tørrestativet. Men det havde været sjovere (for os andre) hvis der ikke havde været :-) Det er altså de dummeste ting, man sommetider fuldstændigt glemmer at tage højde for ved den slags male-og renovationsprojekter. Kunne givetvis også være sket for mig.