Én af den slags grupper, hvor man forpligter sig til at gå eller løbe det anførte antal kilometer, og løbende melder ind i gruppen hvor mange km, man har tilbagebragt. Og så glemte jeg vel egentlig ret hurtigt alt om det igen. Indtil det blev januar, og der på min facebookvæg konstant poppede besked op fra den ene og den anden, der havde gået så og så mange kilometer.
Nu har jeg altid været megaglad for gåture, så allerede et par dage ind i januar, fik jeg selv plottet den første tur ind. Og regnet ud, hvor mange km jeg i snit skal gå om dagen, for at nå op på 60 på en måned. Det er slet ikke så svært, men jeg indrømmer blankt at det lille psykologiske trick, med at stå til regnskab for at jeg kommer afsted, virker på mig. Også selvom jeg jo ved ALT om, at jeg hverken får dummebøder eller skældud af nogen, hvis jeg ikke kommer ud at gå.
Jeg har gået. Og gået. Og gået. Næsten hver eneste dag har jeg været afsted, nogen gange i selskab med sød og smuk kollega med sød og smuk kollegas hund, andre gange all by myself. Og jeg har nydt det. De fleste gåture tager jeg om aftenen, i tidsrum hvor jeg normalt ligger i fosterstilling i sofaen eller måske ligefrem er kravlet i seng, der har jeg i stedet taget vinterstøvlerne på og er gået ud i den iskolde mørke januaraften. Og når jeg er kommet tilbage 45-60 minutter senere, har det været med en helt anden energi, end jeg på nogen måde kan mønstre de aftener, hvor jeg ikke er kommet afsted. Kilometermæssigt er jeg foran beregningerne, så det bliver sikkert til mere end 60 km i alt, men den del fylder ikke ret meget nu, omend jeg stadig troligt holder regnskab og melder ind på gruppen. Det, der fylder er at jeg er mindre doven end jeg plejer, sover langt bedre om natten end jeg plejer og i øvrigt har tabt mig 1,5 kilo uden overhovedet at gøre end skid andet, end at gå en tur på en lille time 4-5 gange om ugen.
Jeg har besluttet at gå videre. Ind i februar og marts. Og når man har sagt det (eller skrevet det), så gælder det!
Billedet er fra december, hvor vi var på familietur til Sukkertoppen. Et utrolig smukt udsigtspunk med udsigt over Mossø. |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar