1. Klokken var lidt i otte, normalt på en fridag bliver jeg vækket af et højtsnakkende barn ca. 6.30.
2. Jeg var alene i sengen, hverken mand eller barn lå ved min side.
3. Der var helt stille.
Børnene er på efterårsferie hos mormor og morfar.
Manden var stået op og i gang med at lave kaffe (som han lidt efter serverede for mig på sengen *thumps up*) og stilheden kom sig jo af, at der ingen børn er i huset i disse dage. Hold nu op altså, hvor er vores store hus tomt uden børn. Vi bor på 240 m2 med gæsteværelse og fire børneværelser, så en hurtig optælling viste, at når vi kun er os to hjemme, så har vi intet mindre end seks ledige senge i huset ... Så med mindre vi beslutter at åbne en bed & breakfast i fremtiden, så bliver det her hus godt nok meget stort, når der engang ikke bor børn hjemme mere!?
Senere i dag har jeg en tid hos en Senetens-behandler. Siger ordet Senetens dig noget, og har du ligefrem prøvet sådan en behandling, så tøv ikke med at smide en kommentar, for jeg er ret ængstelig over, hvad det er jeg har kastet mig ud i. Senetensbehandling er en aktiv manuel helkropsbehandling, hvor behandleren masserer og trykker de steder i kroppen, hvor sener hæfter på knogler.
Jeg døjer stadig meget med eftervirkningerne af den diskusprolaps, der i maj måned sendte mig en tur ned under gulvbrædderne - og min genoptræningsfase er lige nu sat på stand by, fordi jeg alligevel ikke kan det, jeg så forfærdelig gerne ville kunne, uden at det gør for ondt. Derfor har jeg også, næsten grådkvalt, lagt løbeprojektet til side igen, for selvom jeg var længe om at erkende at det hang sådan sammen, så var min krop bare ikke klar til løb endnu.
Men det bliver den. Punktum.
Dagens formiddagskaffe - burde nok have valgt en større kop!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar