Men det var først, da jeg var færdig med at skrige af skræk, og den værste hjertebanken efter chokket havde lagt sig, at jeg var i stand til at smile en lille smule af børnenes joke.
Godt det ikke var Blogsbjergs søn, Anton, det gik ud over. Han og jeg har åbenbart samme type fobi.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar