Kunne vi ikke nok blive enige om

...at når vi følges med vores veninder ud i verden og virkelig gerne vil snakke, snakke og snakke, så er der to (sikkert flere) steder, der er virkelig uegnede til dette formål. Det ene sted er biografen, og det er andet sted er, når vi er til holdtimer i fitnesscentret. 
Hvis den eller de veninder vi mødes med, er nogen vi enten ikke har set meget længe og derfor skal have catchet hinandens liv det sidste halve år op, ELLER det bare er sniksnakke-veninden over dem alle, vi er samme med, kunne vi så ikke aftale at vi i stedet går en lang tur i skoven sammen med hende, sætter os på en café eller mødes privat hos hinanden.
For vi bliver nødt til at forestille os, ja ligefrem sætte os ind i, at der muligvis de steder, vi kommer og bare taler og taler løs, befinder sig andre end os, som bare ikke gider høre på vores private snak? 
Jeg mener det. Det er altså virkelig uhørt at sidde at tale med sin sidemand under en biografforestilling, uhørt og uhøfligt og vi kan ikke være det bekendt overfor de andre gæster i biografen. Og det er endnu mere uhørt, grænsende til pisseirriterende for de andre på fitnessholdet, når instruktørens anvisninger næsten overdøves af to sludrechatoller, der skal høre hvordan det står til i hinandens liv. Skal vi ikke bare stoppe med det? Nu.