Mein Gott hvor er stormvejr i Danmark dog belastende. På alle måder. Først er der jo det rent praktiske. Broer, der lukker, togafgange der aflyses og træer der lægger sig over vejene. (Men også kedelige møder, der aflyses *jubii*)
Det siger sig selv at det er noget juks for de mennesker, det går ud over.
Men når det er sagt, så er det simpelthen så anstrengende at vi skal snakke om den storm hele tiden.
Hvor meget blæser det hos jer? Står jeres trampolin der endnu og nu skal du bare høre, hvad der skete da jeg gik i Brugsen efter mælk. Noget tyder på at vi mangler sensationer i det her land. Begivenheder vi kan samles om. Og tale om ikke mindst. Og skrive om på facebook, som hele dagen har været ved at løbe over (blæse omkuld?) med dårlige jokes om Bodil. Bodil? Hvem fanden har bestemt det der med at vi her i verden personificerer de store vejrmæssige udsving? Og hvordan i himlens navn kan navnet Bodil sættes i forbindelse med en storm?
Her fristes man jo voldsomt til at springe op af stolen, slå ud med armene, danse et par trin og synge '...the answer my friend is blowing in the wind...' men det ville næsten være for plat, ik?
Tanker om hverdagslivet, familielivet & menneskelivet.
1 kommentar:
Jo
:-)
Send en kommentar