Ikke tale om at jeg vil se den slags i min vindueskarm!

Lørdag eftermiddag. Hænger ud i sofaen efter træning, frokost og rengøring af hus. Lader blikket glide rundt i stuen, som mine piger har været i gang med at pynte op til jul. Selvom jeg allerhelst var alt det julepynt foruden (julen og jeg har et lidt anstrengt forhold til hinanden, se evt. indlæg fra tidligere års julemåneder), så rører det mit gamle julehaderhjerte at mine børn er så glade for julen. Og selvom deres julepynt er grimt og hænger skævt, så bliver jeg helt grundglad, fordi det er mine børn og min stue.
Vores vindueskarm ud til gaden er omdannet til det helt store nisselandsskab. Eller 'nisseselskab', som Lillepigen kalder det.

Man skal virkelig elske sine børn, for at synes om sådan en vindueskarm, sidder jeg og tænker. 
Men hov, hvad er det? 
Sig mig lige nisser, hvad hulan har I gang i?

Nu har jeg da aldrig! Et par af nisserne er vist mere end almindelig glade for at se hinanden igen efter et helt år i en kasse i skuret. Men den går altså ikke!
Vil I SÅ se at finde et andet sted at udleve jeres .... NISSELYSTER!