Sådan skal et godt foredrag være

 

I aftes trodsede jeg min sædvanlige onsdags-træthed og tog til et foredrag med Anna Skyggebjerg (AS), som er skribent, blogger og forfatter til bogen 'Introvert, stå ved dig selv'. Det er jeg SÅ glad for at jeg gjorde!

Jeg har anmeldt bogen her på bloggen, og annoncerede tre indlæg om den - ét om bogen og begrebet introvert og ét om hvordan vi møder introverte børn i skolen. Det tredje indlæg skulle handle om at være mor til et introvert barn og om mig selv som ekstrovert/introvert (?), men det fik jeg ikke skrevet i forbindelse med de to andre. Har dog på ingen måde ikke skrinlagt at skrive det tredje indlæg, langtfra. 

For et par dage siden kommenterede jeg på AS' blog og nævnte at jeg glædede mig til foredraget, og AS svarede så sødt og spurgte om jeg så ikke kom hen og sagde hej. Det ville jeg selvfølgelig meget gerne. 
Ankom til Vejle Bibliotek i god tid og fandt en plads på én af de forreste rækker. AS vimsede rundt og gjorde klar, datteren Elise var med som teknisk assistent til at styre powerpoint, og jeg hyggede mig ved synet af mor og datter sammen. Tillod mig at smugkigge lidt. Og konstaterede at både Anna og Elise er smukke, begge to! Måske ligner Elise ikke umiddelbart sin mor vildt meget, men hendes næse afslører dog tydeligt at hun er hun er Anna's datter. Tihi.

Så sad jeg der og kunne ikke rigtig finde ud af hvordan jeg lige skulle komme til at hilse (tanke: Er jeg mere introvert end jeg selv går og tror eller er jeg bare meget genert, når jeg ikke synes jeg kan finde ud af at hilse på en fremmed som alligevel ikke er spor fremmed, fordi jeg kender vedkommende indgående 'på skrift'?) - og tænkte egentlig at det var bedre at gå hen og hilse efter foredraget, hvor AS måske havde mere ro i hovedet til at fokusere på andet osv. Inden jeg blev færdig med at overveje, fik Anna imidlertid øje på mig, genkendte mig -  og herfra var det meget ligetil at rejse sig og gå hen og hilse!

Fordi jeg ved at AS er meget langt uden for sin komfortzone, når hun skal holde foredrag, havde jeg sommerfugle i maven på hendes vegne (min empati er nogen gange så stærk, at det er helt åndssvagt - det er da skørt at JEG føler mig nervøs og utilpas, fordi en anden skal på scenen.. !?)

Foredraget var herligt. Faktisk præcis lige sådan, som jeg godt kan lide at et foredrag er. Informerende, sagligt og rigtig godt formidlet - og så krydderiet: tilsat et touch af  varm og dejligt selvironisk humor og små appetizers i form af musik-og filmklip.
 Jeg følte mig så godt tilpas i Anna Skyggebjergs selskab.
Hun havde totalt styr på det. Var skarp, velformuleret (på et smukt og velkendt jysk, stor positiv overraskelse for en Århus Vest-pige som mig, havde glemt at AS er fra Hadsten) og pointerne faldt som perler på en snor. Det vigtige budskab blev formidlet, så man ganske enkelt ikke kunne lade være med at lytte. 

Efter selve oplægget var der spørgerunde, og blandt spørgerne var der en herre, der antydede at AS' skelnen mellem polerne introvert/ekstrovert er for karikeret og overfladisk. At det gør synet på mennesker alt for sort/hvidt. Hertil responderede AS velovervejet at selvfølgelig kan en sag komme til at fremstå unuanceret, når man sætter lup på den og kun har fokus dér. At være introvert eller ekstrovert er bare ét af mange prismer, man kan se mennesker igennem. Ethvert menneske er selvfølgelig  meget mere end enten det ene eller det andet.

Kære Anna, jeg håber du havde en rigtig god følelse i krop og sjæl, da du og Elise sad i toget på vej hjem. Foredraget gik SÅ godt, og jeg siger dig at snakken gik, da folk rejste sig og sivede mod udgangen. 
Jeg kom til at gå bagved et ægtepar, der nok har været omkring 50-55 år - og jeg hørte manden sige til sin kone (og jeg citerer ordret!): Jeg forstår dig ti tusind gange bedre nu, end jeg gjorde for 2 timer siden!