Min nye vane

Har man gjort den samme ting SYV gange i træk, har man tillagt sig en ny vane, læste jeg engang et sted.

Jeg klapper derfor mig selv på skulderen og ønsker mig tillykke med min nye vane.
Ikke syv, men NI onsdag morgener i træk har jeg gjort præcis det samme.
Når vækkeuret har sagt blippelibip  klokken tyve over fem, har jeg straks forladet sengen og er smuttet lydløst ud på badeværelset. Har nødtørftigt gjort det mest nødvendige: Tisset, smidt vand i hovedet, isat kontaktlinser og bum færdig. Derefter - til lyden af snorkende mand og børn -  er jeg listet ind i stuen, fundet mit træningstøj, som er lagt sirligt frem aftenen før. 
Med det på har jeg rundet køkkenet for at spise en portion havregryn. Så stille som muligt herefter båret skoletaske og taske med tøj, håndklæde og toiletsager - begge dele også pakket klar dagen før - ud til bilen, og er kørt afsted i den mørke morgen præcis kl. 5.45.
Det føles så godt!
Men det, der føles godt, kan jeg først mærke,  når jeg sidder i bilen og ruller ud af indkørslen. Indtil da er jeg bare træt og tænker 'hvorfor fanden gør du det her?'
Men i takt med at jeg kører langsom gennem en mørk sovende by, fyldes jeg af en varm fryd over bare at smutte fra det hele ... den er nok lidt barnlig den fryd, men det er SÅ opløftende og befriende, fordi det kun er denne ene gang om ugen, jeg gør det.
Mit BodyPower-hold begynder kl. 6.15. De første gange var vi kun 3 på holdet og en enkelt gang var der kun mig. Heldigvis er instruktøren meget meget sød, så det var en fin enetime, jeg havde! Efterhånden er vi nu 7-8 stykker hver gang, og vi hilser smilende hinanden god-morgen med en dejlig indforståethed af at, 'vi er fandme seje, at vi er her nu' og når vi er færdige med en times hård og svedig træning og flimrer summende rundt i omklædningsrummet, så siger vi 'uh hvor det føles godt her bagefter' til hinanden og snakker om træningen. Hvad der var hårdt, hvor vi var i størst krise og hvilke muskler, vi havde ondt i efter sidste gang. 
Jeg bader, går i sauna og sidder der læææænge, for det har jeg god tid til. Bader igen, slutter altid af med en tur under den iskolde bruser.
Ved 8.00-tiden går jeg atter ud til bilen, kører forbi dette sted og køber noget lækkert at spise, for jeg er sulten som en ulv. At maden lige skal være dér fra er blevet rituelt.  Møder lidt senere glad, frisk og tilfreds på arbejde. Og modtager kort tid efter en glad morgenhilsen fra ham, der har en vielsesring magen til min, at både han og husets tre unger har haft en fino morgen og at alle kom ud af døren med stil.

Hvorfra jeg får motivationen? 
Fra spejlet i entréen. Og de stramme bukser, der ikke strammer mere!?