mandag den 12. november 2012

Et hundrede og fyrre, hvis vi tæller min alder med

Jeg har lyst til at dele et billede med jer. Jeg sidder sammen med min farmor, der med sine 96 år er den ældste i min familie og min lille datter, der med sine 4 år er den yngste i min familie. Tilsammen er de to 100 år gamle. Billedet blev taget i går, hvor Lillepigen og jeg besøgte Oldemor på det plejehjem, hvor hun lige er flyttet ind og heldigvis er rigtig glad for at være.





Det var meget rørende at se de to sammen. Oldemor, der gerne vil klappe Lillepigens hånd og ae hendes hår og Lillepigen, der lidt beklemt putter sig ind til mig, men alligevel smiler til sin Oldemor og tager imod den småkage, hun rækker frem.
Den ene har levet i snart hundrede år - og kan se tilbage på et meget langt og dejligt liv med mand, børn, børnebørn og oldebørn. Et liv med glæder og sorger, solskin og regn.  
Den anden har kun levet i fire år og har hele sit liv foran sig.
Og jeg sidder så der i midten - men også i midten af mit liv. Har meget at se og tænke tilbage på, men forhåbentlig også rigtig meget at se frem til. 


Jeg har skrevet om min farmor før, det kan du læse her og her.

3 kommentarer:

Anonym sagde ...

Hej Helle - det er et skønt billede af tre smukke kvinder i hver sin alder. Mvh Helle M.

Mille sagde ...

Jeps, anonym har ret. Tre meget smukke kvinder!

HelleA sagde ...

Tusind tak skal I have!