Efter mange dages slendrian og fuldkommen laden stå til udi i almindelige normer som hvornår man går i seng, vågner, spiser og har tøj på, står hverdagsmonstret nu og lurer på os lidt længere fremme på vejen.
Søndag aften:
Onde Mor beder Søde Far om at han larmer, tænder lys, skramler og snakker, inden han kører på arbejde kl. 7.00
Mandag 6.15:
Vækkeuret ringer og ringer. Der er ikke én eneste af husets beboere, der reagerer.
Mandag kl. 6.30:
Omsider vågner Søde Far, men han hverken larmer, skramler eller snakker. Han lusker rundt som en træt zombie og ingen vågner, før han rusker i Onde Mor for at sige farvel.
Mandag kl. 7.30:
Onde Mor sætter sig op i sengen med et sæt. Hun troede, at hun ville være stået op og gået i gang med dagen, da Søde Far tog afsted, men i stedet vendte hun sig om på siden og faldt i søvn igen. Hun tænder lyset og opdager, at der ligger et sovende barn krøllet sammen i fodenden af dobbeltsengen.
Mandag kl. 7.35
Onde Mor vækker sovende 3-årig, som bliver stiktosset over ikke at måtte sove mere. Onde Mor står ud af sengen, tænder lys, skramler, snakker og prøver at blødgøre 3-årigs arrige udbrud.
Mandag kl. 7.45:
Onde Mor og Sure 3-årige, som nu ikke længere er helt så sur mere, går ned og vækker sovende 9-årig og sovende 12-årig. De bliver skidesure over at blive vækket og er helt kolde over for fornuftsargumenter om at det bliver alt for hårdt at komme i gang igen på torsdag, hvis ikke arbejder os tilbage til normalrytmen i løbet af de næste par dage. Jeg synes ordet "fuck" blev sagt ned i én af dynerne, men da jeg ikke var helt vågen selv, kan det være noget, jeg har digtet!
Mandag kl. 8.15:
Onde Mor, Sure 3-årig, Trætte 9-årig og Stille 12-årig sidder ved spisebordet og spiser morgenmad. Nogen får havregryn, andre Cheerios. Onde Mor pludrer løs om dit og dat, men får kun onde øjne og skulende blikke tilbage fra de tre børn.
Mandag kl. 9.00
Sure 3-årig, Trætte 9-årig og Stille 12-årig er vågne, friske og glade. Situationen vendte da der blev serveret et glas iskold kakaomælk - og alle tre børn leger og hygger sig nu.
Onde Mor har trukket sig tilbage ved sin computer med en kopstærk kaffe. Hun er så træt og ugidelig at hun ligenu ikke kan overskue at få afleveret 3-årig i børnehave og derefter cykel hen til en kollega for at planlægge danskforløb om billedromaner. Spørg mig hvad en sildemad, et stykke konfekt eller en nytårshat er - men en billedroman? Shit, den virkelige verden forekommer mig langt væk lige nu.
4 kommentarer:
Ha ha, ja gu er det hårdt. Herhjemme meddelte Onde Mor i går aftes, at Pigebarnet godt kunne begynde at gå i seng, da klokken var 22.00. Det blev ikke vel modtaget, skulle jeg hilse at sige. Hvordan vi får hende omstillet til hverdagstid inden onsdag morgen er et godt spørgsmål..
ja den der hverdag føles lidt som en kold klud i ansigtet...her begyndte den dog for alvor i dag med skoledag osv. Og her var det også ualmindeligt svært at få husets beboere op. I yngstebarnets klasse er der tilmed læsekortsuge i denne uge, så jeg var med hende i skole den første time og læse med et par elever. Det var nærmest fuldstændigt umuligt for den ene pige......hun sad bare og stirrede ned i bogen, gabte lidt og fremstammede et ord i ny og næ ;o) Måske også lige lovlig hård kost at starte sådan en 2. januar kl. 8.15 med læsning ;o) Var det også svært for dig at komme op i morges, spurgte jeg det søde pigebarn...ja, for søren, jeg ville bare slet ikke stå op da min mor sagde det.....Min egen Ida fremstammede også i morgen "Please mor, må jeg ikke godt sove når jeg kommer hjem fra skole?" men hun er nu ellers frisk som en havørn nu og leger med naboens 2 årige datter.
Kh RikkeH
Manner, sikke'n standhaftighed du har! Kan godt se hverdagen må øves op igen med den modtagelse :-) Håber, det bli'r lidt nemmere for den Trætte, den Stille og den Sure i morgen tidlig.
Huh, hvor er du sej! Jeg havde nok også bare boblet videre.... Der er meget længe til torsdag :)
Her hos os starter hverdagen i dag (de voksne - og ja, vi var trætte!) og imorgen (ungerne - der sov meget meget længe i dag!). Godt nytår!
Send en kommentar