Mig og jul, del 2

Det forekommer mig, at jeg - efter sidste indlæg, hvor jeg afslører, at jeg ikke er ret vild med det der jul -  kan have efterladt mine læsere med en opfattelse af, at jeg i bund og grund er et surt gammelt røvhul. Skulle der være en enkelt eller to læsere, der har været med så længe, at de husker at jeg også nærer en udtalt antipati mod store sportsbegivenheder, især fodbold og håndbold, så vil tanken være yderligere nærliggende.

Hvad er det da med mig? Jeg har, siden jeg skrev indlægget om jul, gået og grublet lidt. Er der nogen sammenhæng mellem min tagen afstand fra begivenheder som fx em/vm/ whatever i fodbold og min tagen afstand fra jul?

Ja, det er der.
Det er i hvert fald hvad jeg er nået frem til.

Det er den der lemming-effekt, jeg har noget imod.
"Nu er det december og så skal vi ALLESAMMEN gøre nogen helt bestemte ting. "Har du pyntet op til jul", var der én der spurgte mig et par dage før den 1.december og jeg svarede simpelthen så grimt, at jeg blev helt flov og undskyldte bagefter. For hvem siger, at jeg pynter op til jul?

Det er den der implicitte selvfølgelighed, der får det hele  til at stritte på mig.
Når kollegaen man møder om morgenen siger: "Sikke en forfærdelig aften i aftes, hva?" og jeg ikke kan regne ud, hvilket dødsfald eller hvilken ulykke han taler om, og så viser det sig, at Danmark har tabt en fodboldkamp. Hvilken i min verden har et spændingsniveau på linje med vådt bølgepap.

Jeg har altid haft den trang. Til at gå i modsat retning, når alle andre gik den samme vej.

(Mens jeg skriver dette, dukker der et billede op på nethinden, af en 14-årig Helle, der står foran kirken og knuger en stak telegrammer, mens hun venter på sine klassekammerater, der kommer nykonfirmerede ud af kirken.)

Heldigvis er jeg også er et meget socialt og udadvendt væsen, så vælger jeg rigtig tit at skubben lysten til at være modsat til side og gå den samme vej som alle andre.

Undtagen når der er fodbold. Det er mit liv ganske enkelt for kort til  -  og jeg  kunne nemt lave en liste med 100 ting, jeg hellere ville foretage mig, end at se en fodboldkamp i tv.

Min væren på tværs er jævnligt skyld i at jeg går glip af ting.
Fx var der i sommeren 2007 en landsdækkende  massepsykose over Tour De France-satiren med "Team Esay On" og alle omkring mig gik og sagde "ja, nemli' ja" lissom Henning Primdahl. Og fordi jeg ikke fattede en meter (fulgte ikke satiren på tv), synes jeg det var tåbeligt. At alle snakkede om det og at alle gik op i det, som om det var det vigtigste i hele verden. Indtil jeg så nogle genudsendelser. Og døde af grin!

Tilbage til julen.
Som jeg skrev her er alle vores julearrangementer faldet helt vildt tidligt i år. Vi er faktisk færdige med ræset nu. Fa'me mærkeligt. Ungerne har pyntet huset (her er rædselsfulde nisser overalt, men de elsker det og jeg er ligeglad) og jeg har allerede købt den første julegave. Og besluttet hvad min mand og min mor skal have.
Det går ikke at afsløre noget her, man ved jo ikke, hvem der læser med - men jeg har fundet på en rigtig god gave til min mand, som han aldrig ville komme i tanke om at ønske sig til jul. Det er noget han af og til siger, at han synes, der er for lidt af i hans liv (og nej, det er ikke et gavekort til en thai-massøse) og som jeg synes, han fortjener, fordi det nok ikke altid er det nemmeste i hele verden at være gift med mig.