Teleport?

Med solhatten trukket godt nedover panden, solbrillerne korrekt placeret, trak jeg i liggestolens håndtag og fik ryglænet lidt op, så jeg bedre kunne sidde.
Rakte ned i min tasken efter den roman, jeg var i gang med at læse og kastede derefter et blik ud over stranden, der sammen med det azurblå Middelhav dannede en baggrundskulisse så smuk, at bjerget langt borte synes at være lavet af pap.
Mine tre børn var i gang med at bygge et sandslot. En hentede vand i en spand og to var i fuld gang med at grave en voldgrav rundt om slottet.
"This is life", tænkte jeg, smilede bredt og lukkede øjnene et kort sekund...

Schiiiiiiiiiisciiiiiiischiiiiiiiischhhyyyyyyyyyyyyyyy

Da jeg åbner øjenen igen, sidder jeg i en grå Ilvasofa med et træt børnehavebarn ved min side. Et andet barn er til fodbold og det tredje laver lektier ved spisebordet.
Selvom klokken nærmer sig 17, har jeg endnu ikke fået købt ind. Min mand er ude at rejse med sit arbejde resten af ugen, så der er ingen anden udvej end at jeg må lette røven og komme afsted til Fakta. For aftensmad skal vi da have!

Der er vasketøj alle vegne. Over hele huset. Fem mands ferieoppakning er væltet ud her og der, og jeg skal have sat en ny vask over. Men skal lige ha' hængt det, der er i maskinen op.
Jeg har også et arbejde. Hvor der er rigtig meget, der skal gøres. Og hvor der i øjeblikket er brug for at jeg giver meget af mig selv hver eneste dag. 
Når jeg kigger ud af vinduet, er det efterår!?