mandag den 23. maj 2011

Hørt i dag

Til zumba. Sveder som et svin og giver den max gaz til fed musik. Dejligt at være så meget krop og at mærke at den (kroppen) virker. Den kan ting. Og noget kan rystes, som jeg slet ikke anede, at det kunne.
Mine tanker flyver rundt i hovedet. Rystes på plads eller falder ud.
Jeg tænker på, at jeg godt kunne tænke mig at skrive noget om konfirmation. Hilste på unge mennesker i morges. De var på vej ud på Blå Mandag. Synet sendte mig ned af memory lane til en 14-årig mig, der ikke var døbt og ikke ville hverken døbes eller konfirmeres, da jeg skulle tage stilling til det.
Tænker på, hvordan jeg kan skrive det indlæg, da min opmærksomhed fanger følgende udsagn fra zumba-instruktøren:

"Husk altid at rette ryggen og skyde brystet frem.
Den holdning får små bryster til at se større ud og store bryster til at se kortere ud."

Påmindelsen hermed givet videre.

4 kommentarer:

Fabulousia sagde ...

Man skulle da være et skarn, hvis man ikke gerne ville have kortere bryster, eller???

Det var da den sjoveste udtale :)

HelleA sagde ...

Ha ha, jeg tænkte præcis det samme :)

mette sagde ...

Retter straks ryggen - korte bryster står helt klart på ønskelisten! :)

Kristine Sejr sagde ...

haha, godt at vide :-)