mandag den 14. februar 2011

Fremtidsscenarie

Et muligt kig ind i min fremtid:


Jeg har i årevis befundet mig på en lukket anstalt af en art. Når mine børn og børnebørn besøger mig, kan de ikke føre en ordentlig samtale med mig, for lige meget hvad de spørger mig om, svarer jeg: "Rasmus, Pingo, Skæg og Pelle, skal ud på nye eventyr".
Ét af mine børnebørn - vi kunne jo kalde hende Tove, det navn er sikkert blevet topmoderne igen, spørger sin mor, som er min ældste datter: Mor, hvorfor er mormor så mærkelig?
Hun svarer: "Det skete engang for mange år siden. Vores lillesøster, altså jeres moster Johanne, var 2 år og fuldstændig besat af Rasmus Klump. Hun tænkte ikke på andet og ville ikke andet dagen lang  end at se Rasmus Klump på dvd, og det var den samme film hun så igen og igen og igen og igen og igen. Det gik mormor så meget på nerverne, at hun til sidst blev fuldstændig bims i hovedet og endte med at  gå rundt og tro, at hun selv var Rasmus Klump. Når hun skulle købe et franskbrød ved bageren, og ekspedienten sagde "Hvad skulle der være?" begyndte hun at synge "Rasmus, Pingo, Skæg og Pelle skal ud på nye eventyr" og efter nogen år var det så slemt, at hun ikke kunne fungere normalt mere og ikke kunne passe sit arbejde, og så  fik vi hende anbragt her på denne anstalt.
Mit barnebarn kigger forundret på mig. Jeg er i ført røde selebukser og blå tophue og smiler til hende, mens jeg siger: Tag lidt flere pandekager, Pingo!




1 kommentar:

Mai sagde ...

ARRGH! Nu var den lige forsvundet fra min hjerne efter flere års pause. Evt kan jeg supplere din aldersom med at gå og nynne Fifiiiii og hend's blomsterbørn...