Jeg startede i 1.klasse i 1979. Jeg skulle gå i 1.b og have Kirsten Pedersen til klasselærer.
Jeg husker ikke noget af selve inddholdet på den første skoledag, men min taske var rød, og min mor lavede rottehaler på mig inden vi skulle afsted, og hun trak så hårdt i håret, at jeg tudede.
Henne i skolen var der en masse børn og mange havde forældre med. I min klasse var der tre, der hed Martin og to der hed Thomas.
Martin G. blærede sig med at han kunne være nede i sin egen skoletaske...
Vi stod måbende med øjne som tekopper, mens han demonstrerede sit stunt: Kravlede ned i tasken, krøllede sig helt sammen med hovedet nede mellem benene, og råbte så nede fra tasken om én af os lige ville lukke tasken.
Det gjorde Ulrik og så stod vi lææænge og kiggede på den blå firkantede taske, indtil der blev råbt inde fra tasken, at nu kunne vi godt åbne igen. Og så kravlede han ud og bukkede, mens vi allesammen klappede.
Tanker om hverdagslivet, familielivet & menneskelivet.
4 kommentarer:
Hi hi... Ja, der er mange måder at imponere på. Og det virkede jo, når man husker det så mange år efter. Seje Martin G.
:)
Var det en lille Martin eller en stor taske? På mit bh-kl billede fra den første dag, er jeg lige ved at krybe helt i skjul bag min gule taske. Men de røde kinder ville til enhver tid have afsløret mig alligevel!
Se, DET var tider den gang ;-)
It takes me back in time. Tak for lige at ruske op i hyggelige minder om specielt pudsige samler manier, - at nævne: viskelæder snulder.... vi viskede og viskede ingenting for at samle op i krus, - but why?
Send en kommentar