Så sandt som det er sagt

Bortset fra at punkt 12 ikke er sand for mig. Jeg arbejder ikke hjemme mere, alt min arbejdstid skal ligge på skolen. 

12 grunde til at lærere er de perfekte kærester

En crazy uge gik

Og måske var den ikke så crazy endda, den har bare været tætpakket med det ene og det andet. Nogen var til landskamp i Parken (og det var ikke mig, jeg er som nogen allerede ved i bestyrelsen for FSI: Foreningen af SportsIgnoranter), og der var en hulens masse arbejde på den der skole, hvor jeg går rundt og er enormt læreragtigt til daglig.

Så var der et par fødselsdage, Lillepigen fyldte 7 og hendes ældste storesøster (i bloggens ånd kaldet Størestepigen) fyldte 21, og oveni det smider vi så lige en skolefest. Med Boogie Woogiedans, fiskedam, spøgelseshus og det hele. 
Nu venter en stille fredag aften, hvor det vildeste jeg kan svinge mig op til er finalen i Vild Med Dans, et glas hvidvin (har jeg nogen sinde fået fortalt, at jeg ikke drikker rødvin mere?), en skål slik (yndlings: Skumslik, skolekridt, mørk chokolade og salt lakrids) og hvis jeg er rigtig heldig, kan jeg lokke ham, der har en vielsesring magen til min til at nusse mig i nakken, mens jeg halvsover i sofaen.

Der skal lades op. For på søndag skal vi holde Lillepigens fødselsdag for pigerne i klassen. 22 piger! (Et aldersintegreret storhold, derfor så mange). 
Der skal bages pizzaer og kage, dækkes op og stilles an. Modsat mange jeg kender, elsker jeg at holde klassefødselsdage for mine børn. 
(Jeg elsker også at være vært for legegrupper og spisegrupper og hvad de ellers hedder, de forskellige sociale tiltag, der etableres i ungernes skoleklasser.)



Der er så mega meget jeg er røvdårlig til her i verden, men afholde en sjov og festlig børnefødselsdag med mad, underholdning og aktiviteter: Dét kan jeg! Og jeg synes, det er supersjovt!

Og så skal jeg læse.
Er netop gået i gang med anden del af 2-bindsværket om den islandske kunstner og mor Karitas. Vidunderlig læsning. 

?

I Chok. Sorg. Medfølelse. Vrede.

Ikke bare en venskabskamp
om demokrati.
Ikke bare en rockkoncert 
i ytringsfrihedens navn.
Ikke bare det frie valg
mellem espresso og café au lait.
Ikke bare en strid om retten
til at misbruge Guds navn.

Hvis blod, hvis blod?

Det er et spørgsmålstegn
trukket ud til et udråbstegn: 
Humanisme eller ej!

Din stemme skælver i telefonen.

Er det dit frisind,
der slår sig i tøjret?
Chok. Sorg. Medfølelse. Vrede.

Michael Falch

Rigtig godt spørgsmål

Lillepigen, 6 år:
Mor, hvem var Hitler?

Mor, 43 år:
Hitler, hvor kender du det navn fra?

Lillepigen, 6 år:
C. fra min klasse siger at han styrede Anden Verdenskrig, mor hvad er verdenskrig?

Mor, 43 år:
Lang pædagogisk udredning følger, her af redaktionen forkortet og sammenskrevet til at lyde nogen lunde sådan her:

Jo altså, hvordan skal jeg sige det ... For mange år siden, helt dengang morfar var en lille baby, var der krig i Europa, og en mand ved navn Hitler ville bestemme det hele. Han ville eje alle lande og bestemte at nogen mennesker var bedre end andre. Hitler var på alle måder en dum mand, der ikke opførte sig ordentligt.

Lillepigen, 6 år:
Helt ærlig, hvad sagde hans mor og far til det?

Fredagsfest

Kom træt hjem fra arbejde kl 16, havde hentet ligeledes træt Lillepige fra SFO, og sammen traskede vi i Brugsen efter slik og sodavand til den hyggeaften, vi så småt er i gang med at tage hul på. 
Velankommet til egen bolig, trængte jeg til en eller anden form for forfriskende indtag, og overvejede følgende muligheder:

1.Et glas hvidvin
2.Cola
3.Kaffe 
4. Friskpresset juice med resterne fra køleskabets grøntsags-skuffe.

Ingen tvivl om at nr. 1 var vanvittigt tillokkende, men jeg havde en reel bekymring for at klaske sammen som en karklud, og da der både skal laves aftensmad og andre ting, har jeg valgt at udskyde den til efter kl 21. Og så tager jeg (mindst) to.
Nr 2 havde jeg ikke på køl alligevel, og jeg drikker kun cola, hvis det er helt koldt, og nr 3 valgte jeg hurtigt fra, da jeg allerede har indtaget rigeligt af den slags i dag. 
Så det blev nr. 4, og jeg sidder nu med en mørkerød drik, bestående af rødbede, rød peber, tomat, appelsin og ingefær og det smager slet ikke ringe. At det så er første gang i mit liv, at jeg drikker hjemmepresset juice en fredag eftermiddag, kommer jo ikke nogen ved, vel?

Lillepigen og jeg er alene hjemme. Vi skal have pasta med kødboller, sodavand, ostehaps og slik. Og vi kommer til at indtage det liggende tætomslynget i sofahjørnet, mens først Disney Sjov og siden Vild med Dans kører over skærmen. 

Og vi skal begge have lusemiddel i håret, mens vi sidder der.
Det bliver en fest.

Hvordan gik Halloween hos jer?

Det er lørdag eftermiddag, tæt på aften, i hvert fald ved at blive mørkt.
Donk donk. Det banker på døren. Ud af vinduet i stuen ser jeg tre små spøgelser på vores trappesten, Spøgelse 1 har fæle vampyrtænder, Spøgelse 2  bærer briller, og Spøgelse 3 er iført pink ørervarmere. 

Slik eller ballade, siger de med små musestemmer, da jeg åbner døren, og jeg driller dem ved at lægge hånden til øret og sige 'undskyld, hvad siger I?' for at få dem til at sige det lidt højere, hvilket de omgående gør. 

Argh, det er jo halloween for fanden, hører man mig råbe, mens jeg farer ud i køkkenet og flår skabe og skuffer op for at finde noget slik. Finder en pose skolekridt, hvor der er 4-5 stykker tilbage og en Guldbarre, den blå fra Toms, den jeg elsker så højt, egentlig vil jeg ikke af med den, men i mangel af bedre - for jeg er ikke ude på ballade - får de min elskede Guldbarre. Og de fem skolekridt afleverer jeg også. 
De tre spøgelser står med hver deres bærepose, som de rækker frem mod mig - jeg smider det hele i brillespøgelsets pose og siger at de må dele, når de kommer hjem. De nikker artigt og meget lidt spøgelsesagtigt.

Jeg må have mere slik i huset, for der kommer vel unger vadende i en lind strøm fra nu af og resten af aftenen, og vi har ikke så meget som en gajol i huset, det er jo helt helt galt, får jeg sagt så panisk at min yngste datter bliver helt forskrækket og siger mor, vi vil ikke have ballade, vel?
Og nej, det vil vi ikke, så jeg beder to af mine døtre gå ind i Superbrugsen efter slik, men har ingen kontanter, så jeg udstyrer dem med mit dankort og min kode, og sender dem først til hæveautomaten for at hæve penge og dernæst i brugsen efter slik. Hvor meget skal vi købe for, spørger de og jeg siger, køb rigelig, køb for 1oo kroner, nej 150 og helst noget med papir på, sådan noget som Guldkarameller eller Dumle. Pigerne trasker afsted og kommer hjem med favnen fuld af snolder. Masser af gode sager, som vi lægger frem på køkkenbordet. Vi tænder også lys i de udskårne græskarhoveder på vores trappe, så kvarterets børn ikke er i tvivl om, at vi er hjemme, og at de bare kan komme an.

Men der kommer ikke flere.

Ikke én eneste. Ikke så meget som bare et lille bitte spøgelse, en mini-vampyr eller en heks. 
Nothing.

Så vi æder alt slikket selv, og jeg får så ondt i maven at jeg må tilbringe særdeles lang tid på toilettet, mens ham der har en vielsesring magen til min sidder og venter på at jeg kommer ud, så vi kan se House of Cards. 

Vi burde nok have gemt noget af det til i morgen, siger jeg snusfornuftigt, mens min bedre halvdel kommer i tanke om at 'trick og treat' hedder 'Knask eller knep' på norsk.

Nogen ting holder aldrig op med at være sjove.

Nu jeg er i fuld gang med at udlevere mig selv

På Vejle Kommunes hjemmeside, ligger der en film om et tværfagligt læringsprojekt om byggeri. 'Byg et hus' hedder projektet,som er et samarbejde mellem Syddansk Erhvervsskole og udvalgte folkeskoler i Vejle.

Filmen varer 3 minutter, men højdepunktet kommer (helt uden tvivl) 40 sekunder inde i filmen, hvor man kan se og høre en helt utrolig klog og velformuleret jysk skolelærer udtale sig om projektets værdi for eleverne. 

Og så må I i øvrigt have en dejlig weekend

De hersens posters, der florerer alle vegne på de sociale medier plejer ikke at interessere mig synderligt:  billeder der indeholder et sjov citat, kloge (overfladiske?) visdomsord, jokes eller pladder, som afsenderen synes giver så fin mening. 

Jeg plejer at bladre forbi dem uden at hæfte mig ret meget ved indholdet. Jeg vil endda gå så langt som til at indrømme at mange er dem er pænt irriterende... 

Så når jeg alligevel i går bemærkede to af slagsen på facebook, som jeg endda valgte at gemme og nu poster her, så er det fordi de lige præcist indrammede mig, sådan som jeg havde det, da jeg kom hjem efter en crazy uge på arbejde. 

Som indskolingslærer føles mine arbejdsdage ofte, som at holde to børnefødselsdage á tre timers varighed lige efter hinanden, vel at mærke med den ekstra tilføjelse at børnene forventes at lære noget som er synligt målbart, og at denne læring efterfølgende skal evalueres og sidenhen formidles til børnenes forældre. 

Det skal ikke læses som jammer, for det er det slet ikke, jeg siger bare at der nogen gange er så mange bolde i luften over mig, at jeg har allermest lyst til at kravle i flyverskjul under katederet i klassen. 

I går fredag var jeg så træt som en ondt år efter en som sagt helt crazy uge, og derfor var det med et stort smil at jeg fik øje disse to posters. Og når jeg sætter dem efter hinanden, så passer det sgu meget godt på min fredags-tilstand.

                          

                         

Tilbage står nu følgende spørgsmål:

1. Hvad er den korrekte betegnelse for den type billede m citat, som jeg taler om i dette indlæg? Hvad hedder sådan en fætter?

2.Hvem røg ud af 'Vild med dans'? (Der var jeg forlængst gået kold.)

3. Hvornår kommer sæsom 4 af Orange Is The New Black på Netflix?

Jeg vil gerne rette en særlig varm tak til:

- Den helt utrolig flotte og velproportionerede mand, der på bodyboost-holdet kl 6.15 i morges, valgte at placere sig skråt bagved mig. Når ens vækkeur ringer 5.17, og man med tunge trætte ben og virkelig grimt hår, møder op til en træningstime så tidligt om morgenen, så er det så absolut en formildende omstændighed, at have et flot stykke mandfolk at lurekigge på i spejlet. 

- Den kollega, der gjorde mig opmærksom på at der stak et mærke fra trusserne ud over kanten på mine jeans. Den slags gider vi ikke se på hos en skolelærer, vel?

- Mine tre døtre, der har brugt eftermiddagen, mens jeg sad til møde på skolen, på at skære to græskar ud og placere med lys i på vores trappesten. 

-DR for at sende en ny omgang 'Gift ved første blik'! Jeg sluger programmerne råt og hepper i denne sæson på Michael og Line. De er sgu da et godt match. Jeg kan i den forbindelse nævne at jeg er 100 % sikker på at ham, der har en vielsesring magen til min, og jeg ALDRIG ville være blevet matchet med hinanden i sådan et program, så om hvorvidt eksperimentet overhovedet kan føre til kærlighed, det er jeg meget i tvivl om. Læste dog at i den amerikanske udgave af programmet, er flere af parrene blevet sammen, så måske er danske singler mere kritiske og selektive end godt er? 

- Mig selv, fordi jeg endelig har taget mig sammen til at begynde på sæson 1 af House of Cards. Er hooked! Ja ja bevares, I andre har set den for flere år siden, men that's me: Håbløst bagefter - og endda på sådan en lidt distræt mormoragtig måde, som bestemt ikke får mig til at fremstå særlig cool. 

-Min datter på 16, der har lært mig at snapchatte. Hun har uden tvivl stor pædagogisk sans, for projektet holdt virkelig hårdt. Tror så til gengæld hun er rimelig træt af at modtage snaps fra mig, hvor mit hoved eksploderer, eller der kommer ting ud munden på mig. Jeg, til gengæld, har en fest med at lave dem. 

Uretfærdigt

Når jeg føler mig misforstået og uretfærdig behandlet: