En crazy uge gik

Og måske var den ikke så crazy endda, den har bare været tætpakket med det ene og det andet. Nogen var til landskamp i Parken (og det var ikke mig, jeg er som nogen allerede ved i bestyrelsen for FSI: Foreningen af SportsIgnoranter), og der var en hulens masse arbejde på den der skole, hvor jeg går rundt og er enormt læreragtigt til daglig.

Så var der et par fødselsdage, Lillepigen fyldte 7 og hendes ældste storesøster (i bloggens ånd kaldet Størestepigen) fyldte 21, og oveni det smider vi så lige en skolefest. Med Boogie Woogiedans, fiskedam, spøgelseshus og det hele. 
Nu venter en stille fredag aften, hvor det vildeste jeg kan svinge mig op til er finalen i Vild Med Dans, et glas hvidvin (har jeg nogen sinde fået fortalt, at jeg ikke drikker rødvin mere?), en skål slik (yndlings: Skumslik, skolekridt, mørk chokolade og salt lakrids) og hvis jeg er rigtig heldig, kan jeg lokke ham, der har en vielsesring magen til min til at nusse mig i nakken, mens jeg halvsover i sofaen.

Der skal lades op. For på søndag skal vi holde Lillepigens fødselsdag for pigerne i klassen. 22 piger! (Et aldersintegreret storhold, derfor så mange). 
Der skal bages pizzaer og kage, dækkes op og stilles an. Modsat mange jeg kender, elsker jeg at holde klassefødselsdage for mine børn. 
(Jeg elsker også at være vært for legegrupper og spisegrupper og hvad de ellers hedder, de forskellige sociale tiltag, der etableres i ungernes skoleklasser.)



Der er så mega meget jeg er røvdårlig til her i verden, men afholde en sjov og festlig børnefødselsdag med mad, underholdning og aktiviteter: Dét kan jeg! Og jeg synes, det er supersjovt!

Og så skal jeg læse.
Er netop gået i gang med anden del af 2-bindsværket om den islandske kunstner og mor Karitas. Vidunderlig læsning.