Med Lillepigens ankomst - og hun var altså både planlagt og stærkt ønsket - kan man vist roligt sige, at vi blev slået hjem i ludo. Tilbage til start. Om igen.
Farvel søde nemme hverdag med store børn, goddag barsel, bleskift og barnevogn og pladsanvisning.
Man kan da vist roligt sige, at det var som at skyde sig selv i foden!
Sammen yngste datter er nu 9 år gammel. Selvstændig, selvhjulpen. Kan snildt være alene hjemme, og er én af storesøstrene hjemme også en hel aften og nat.
Hun har i årevis transporteret sig selv til og fra skole, så alt stress vedr. hente og bringe har meget længe været ude af vores liv.
It all returns!
Jeg har ved 100 % bevidsthed og med fuldt overlæg skudt mig i den anden fod.
Vi har anskaffet en hundehvalp.
Som tisser på gulvet. Skal ud om natten. Ikke kan være alene hjemme ret længe. Piver, når den ikke får opmærksomhed. Kræver. Vi løber rundt og kaster kartoffelmel på våde pletter, har lommerne fulde af godbidder og poser til at samle hundelort op i, og har måttet flytte rundt i stuen for at dække ledninger og har fjernet ting, der for guds skyld ikke må bides i.
Men ved I, hvad vi også har?
Vi har fået en fælles opgave i familien, et projekt, et ansvar og vi griner, leger og læser i en bog om hvalpeopdragelse.
Vi har fået noget helt særligt sammen, og derfor er det faktisk slet ikke så slemt at gå rundt i verden og være skudt i begge fødder.
Det får mig til at tænke på, at opskriften på det gode liv for mig, slet ikke hænger sammen med graden af frihed til at gøre hvad jeg vil, men i langt højere grad er forbundet med de fællesskaber, jeg er en del af.
Jeg bliver mig - sammen med andre. Og med hund.
 |
| Arhem han er da kær. Her i dyb søvn på sin zebrabamse. Udmattet efter hvalpetræning. |
2 kommentarer:
Ja, han er godt nok nuttet!! Vil dog gerne fraråde vask af ham i opvaskeren ... ;-)
Nu har jeg godt nok ikke længere hjemmeboende børn, men jeg kan sagtens følge dig, for nu hvor alting er blevet lettere og børnene er nogenlunde selvstændige, så starter det hele forfra med en hvalp.
Du kan tro det også er noget vi har snakket om her i huset. Vi har friheden, bl.a. til at rejse alt det vi gerne vil, og alligevel håber vi at få "familieforøgelse" først på næste år. Så er vi der igen, præcis som du skriver, med alt hvad en hvalp indebærer. Vi har været på hvalpeholdet før, så vi ved godt, hvad vi går ind til, og det glæder vi os SÅ meget til :-)
Så gør det ikke noget, at vi ikke kommer så meget ud at rejse længere, og NÅR vi gør det, så er vuffer bare med. Det bliver stadig fantastiske ferier, bare fantastiske på en anden måde, for liver får en helt anden værdi, når sådan et skønt lille væsen flytter ind.
- Tænk at man kan glæde sig sådan til at blive bundet igen - ha-ha :-)
Iøvrigt - dejligt med "hjælp" til at tømme opvaskeren :-D
Send en kommentar