Fakta er imidlertid at det gør der.
Den ene praktiske udfordring tog den anden. Hunden, der lige nu er nyfødt og lillebitte, bliver som udvokset på størrelse med en mindre bjørn, og ville ikke kunne være i bagagerummet på den gamle bil. Det, lagt sammen med at ham, der har en vielsesring magen til min, er begyndt at arbejde i Silkeborg og kører mange km hver uge, førte med lynets hast til at jeg tre søndage i træk blev hevet med på udflugt til en Citroën-forhandler, hvor jeg vist mest af alt var til pynt, og med for at stille helt utrolig dumme spørgsmål. Jeg ved absolut intet om biler, men når vi nu sad der, bænket med kaffe og fedterøvs-bolsjer på Citroënmandens kontor, så synes jeg alligevel at jeg burde vise bare et minimum af engagement og interesse. Jeg spurgte ham derfor om ting som:
-Hvorfor har du egentlig en skjorte hængende på en bøjle her på dit kontor?
(Svar: Hvis jeg pludselig bliver kaldt til et møde og gerne vil se lidt pænere ud...)
- Hvor skal I hen?
(Da, han sagde at han snart rejste på ferie, men gerne ville levere bilen inden...)
(Svar: Italien)
Men jeg fik da også stillet et enkelt bil-relevant spørgsmål:
- Er det ikke utrolig dumt af os at købe en bil med lyst sædeindtræk, når der skal være en Golden Retriever i bilen?
(Svar: Nej, tværtimod, det er genialt. De lyse hår ville kunne ses så meget mere på mørke eller sorte sæder...)
Alt teknisk overlader jeg min mand at spørge om, jeg forstår det alligevel ikke, og det lidt jeg forstår, kan jeg ikke huske.
Jeg er vild med den nye bil, ikke mindst fordi den har automatgear og bare er easy-peasy at køre i.
Og den, der laver den første ridse skal give en middag!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar