En sommeraften med Rod Stewart

Kridhvide fødder i sandaler, varm tør luft og bagende sol. Tilsæt så en festival med 38.000 glade øldrikkende gæster og en masse fed livemusik. De unge hørte Gulddreng, Phlake, Alex Vargas, de gamle gyngede i takt til Peter Belli, TV2 og Kim Larsen. Og Rod Stewart, ikke at forglemme. Som i en alder af 72 levede en gedigen koncert med et flot og farverigt sceneshow, som man ikke kunne andet end at blive betaget af. Min erindring om Rod Stewart hører barndom og ungdom til. Min mor skruede op for radioen i køkkenet, når 'I am sailing' blev spillet og gik vi ikke og grinede lidt af sangen i leopardbuks, lidt for nedknappet skjorte og guldkæde om halsen? Well, sådan så han stadig ud!
Jeg havde faktisk glemt ham lidt, men da han stod der på scenen i majaftenens kølige brise, huskede jeg pludselig 'Unplugged'-albummet fra 1993, som jeg hørte til bevidstløshed, fordi det om noget var feelgood musik, der passede til det meste. 
I aftes passede hans musik lige til mig, og da jeg fandt ud af, at hans yngste (af otte!) barn kun er seks år gammel, blev jeg sgu behøring imponeret af den gamle rock'n roller, der still er going strong. Overvejede et sekunds tid, om jeg skulle tilbyde at blive mor  til et eventuelt niende barn, men tog i stedet ham, der har en vielsesring magen til min i hånden og tussede hjem i majnatten.