Jeg har det med - bevidst - at snyde mig selv, for at få mig til at gøre ting, som jeg inderst inde gerne vil, men udenpå (hvad er i grunden det modsatte af 'inderst inde? Yderst ude?) ikke gider.
En løbetur kommer meget ofte ind under denne kategori. Men jeg kan et trick, som virker.
Tricket er at jeg, i det øjeblik jeg beslutter at jeg den pågældende dag vil løbe mig en tur, tager løbetøjet på allerede fra morgenstunden.
Sådan var det fx i lørdags, hvor jeg var så heldig at have 3-4 timer til rådighed helt on my own.
Lillepigen skulle nemlig til fødselsdag om formiddagen, og Sporty Spice her iførte sig løbetøj allerede kl. 8 om morgenen. Fik kl. 11 afleveret barn, gave og en pose med udetøj, hvorefter jeg kørte hjem og i bilen tænkte, at nu var øjeblikket for løbeturen kommet.
I det øjeblik jeg stod ud af bilen, åbnede himlens sluser sig, og det pisøsregnede fuldstændig tosset.
Jeg skyndte mig ind i tørvejr, og for lige at få varmen kravlede jeg ned under dynen et kort øjeblik. Et kort øjeblik - og min bare røv !
Jeg havde en god bog, en iPad og en telefon indenfor rækkevidde, og tre timer efter da barnet skulle hentes fra fødselsdag, havde jeg ikke rørt mig ud af flækken.
Og da hun var hentet, og der kun var hende og jeg i huset, kunne jeg jo ikke lige løbe afsted.
Ham, der har en vielsesring magen til min kom hjem kl. 15, og der regnede det igen.
Kl. 16 var det tørvejr og jeg kom ENDELIG afsted - 8 timer efter at have iført mig løbetøj.
Det, der er så skørt, og som virker for mig, er at HAR jeg først taget tøjet på, så tager jeg det ikke af igen, før jeg har været afsted. Jeg kan ikke, vil ikke, holder ikke ud at skulle tage løbetøjet af igen, når først, jeg har taget det på. Skørt, men sandt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar