Den store nyhed

her fra mit lille hjørne af verden er at jeg for første gang siden midt i maj kan dreje hovedet hele vejen om til venstre, uden at det gør det mindste ondt nogen steder. Det lyder måsk ikke som breaking news, men for Sørensen da, hvor er der mange ting i dagligdagen, der bliver besværlige, når man ikke kan dreje hovedet. Jeg nævner især: Alle former for færdsel i trafikken, især selv at køre bil!, middagsselskaber/socialt samvær (med mindre man kun er to og sidder over for hinanden), leg og samvær med større gruppe af børn, der råber 'Helle se mig', alle former for sport

Jamen I fatter ikke, hvor glad jeg er for at få bevægeligheden tilbage! Var begyndt at se mig selv som gammel og stivnakket - stivnakket i helt bogstavelig forstand!

At min bevægelighed i nakken er blevet normal igen skyldes at jeg for en uge siden fik mit livs første senetens-behandling - en musklafspændende helkropsmassage, som gjorde mig så godt, at jeg har svært ved at beskrive det med ord. Behandleren, en omsorgsfuld, sød, snakkende og fantastisk behændig kvinde - startede med mine fødder (jeg lå på ryggen), masserede hver enkelt tå for sig, herefter skinneben, læg, lår, baglår og baller. Hver eneste muskel i hele kroppen blev masseret, trykket på og afspændt. Især da jeg kom om på maven og ligge, og turen kom til ryg, skuldre, nakke og overarme føltes det som om noget tungt forlod mig. Forløsende, befriende og helt utrolig lettende. Det gjorde også vanvittig ondt, men ondt på den gode måde, hvis I forstår. Tilbage på ryggen - og hun masserede mine underarme, mine hænder, mine fingre - og igen nakke og skuldre ... Og jeg tænkte flere gange at uanset om jeg havde haft ondt et bestemt sted eller ej, da jeg kom, så ville en sådan behandling være fuldstændig fantastisk for sådan en halvgammel, anspændt, (ofte) hovedpineramt dame som mig.

Jeg svævede nærmest derfra, og har følt mig SÅ godt tilpas lige siden. 

Her ser vi mig liggende på gulvet - i færd med de hjemmeøvelser, senetensbehandleren gav mig.