onsdag den 21. januar 2015

Jeg tog en stresstest på nettet

Havde der siddet et menneske overfor mig, da jeg så resultatet af den stresstest, jeg tog  her, så ville vedkommende utvivlsomt have set en bølge af stor overraskelse brede sig i mit ansigt.
Jeg vidste godt at jeg havde haft meget travlt. Og at det havde stået på længe. At komme igennem de hårdeste dage føltes som at bestige et bjerg. Jeg var også godt klar over at trætheden hang sammen med det faktum at min hjerne hver eneste aften fyldtes med tankemylder, der holdt mig vågen i timevis. Og jeg vidste helt sikkert også godt at det lidt skæve, vrissende humør og den næsten daglige hovedpine, var del af en større sammenhæng.
En sammenhæng som, hvis den står på over længere tid, helt tydeligt er tegn på at man er på vej ind i en stresstilstand.

Shit!
Mig?
Mig, der kan overkomme alt og klare det meste utrolige? Mig, I ved, hende den stærke, der har masser af overskud og ikke klynker? 
Det var meget meget tankevækkende, og jeg blev nødt til at tage det alvorligt, det vidste jeg med det samme.

Den stresstest jeg henviser til, deler graden af stress ind i et grønt, et gult, et rødt og et sort felt. I det grønne område er man ikke stresset, og så stiger niveauet ellers op mod det sorte, som er den totale nedsmeltning, som i regulært sammenbrud.
Den dag, jeg tog testen, lå jeg i det gule felt, godt på vej over i det røde - og så kan det nok være, at der var nogen (mig), der trak i håndbremsen og standsede op. For hey! Den vej vil jeg sgu ikke ud af. Jeg har set alt for mange superdygtige, vildt kompetente, dejlige, overskudsagtige veninder og kolleger ligge grædende i fosterstilling i et hjørne og ikke kunnet overskue at lave så meget som en kop kaffe, så jeg ved, hvor alvorlig stress er. 
Jeg ved, at det er en faretruende usund tilstand for både krop og sjæl, og jeg har fra sidelinjen set, hvor lang og sej vejen tilbage til en normal tilstand er. 
Nogen kommer aldrig tilbage. 
Så jeg blev sgu ærlig talt lidt bange, og holdt et langt møde med mig selv, hvor jeg fik skåret nogle ting ind til benet, filet nogle stedet og mere end noget andet: Lagt pauser ind i mine dage. 
Inderst inde vidstte jeg nemlig godt at for mit vedkommende er pauser - både fysiske og mentale, det min krop og hjerne mangler allermest i mine dage. Mangel på mental stand by og ro er den størst udløsende faktor for min tilstand.

Mine arbejdsdage er én lang række af opgaver, der er koblet sammen som vogne på et tog. Og der er mange forskellige toge, inklusiv det, jeg selv sidder i, så jeg springer af det ene tog og over i det andet, for at løse opgaverne. Hverken det tog, jeg selv sidder i eller de andre holder på noget tidspunkt stille i løbet af dagen. 
Der er ganske enkelt ikke pauser med ro i min arbejdsdag. Er det blevet værre med den nye skolereform og mine nye arbejdstidsregler? Stort og rungende JA. Markant.
Når jeg kører hjem henter jeg Lillepigen på vejen, og så går eftermiddagen som sådan nogle nu en gang gør i en travl børnefamilie. Praktiske ting skal ordnes og gøres, og der er mere eller mindre hele tiden nogen, der spørger mig om noget. 
For som familiens MODER ved man jo alt og har styr på alt, sådan er det jo, ikke sandt?

Eller sådan var det. 
For siden i mandags har mor ikke været tilgængelig den første halve time efter hun kom hjem fra arbejde. 
Hun har i stedet ligget i sit kølige soveværelse i mørke, med hørebøffer og lyttet til 15 minutters afslapningsøvelse fra den app, som omtales her.

Og det virker sgu! 
Sammen med daglige fysiske afspændingsøvelser for nakke og skuldre (det er her hovedpinen har sit ophav),  så har jeg det allerede i dag langt bedre end for to uger siden.

3 kommentarer:

GiSP sagde ...

Hvor godt, at du har fundet frem til noget der virker! Men hvor er det altså deprimerende at høre om, hvordan den ene lærer efter den anden bliver ramt ... især når jeg lige har sendt et barn ind i den store (og efterhånden også stygge) folkeskole.
Jeg håber, du kommer på ret køl igen snart, og at du finder en måde, hvor det kan lykkes dig at overleve i det nye arbejdsliv - det lyder, som om du er en af de lærere, man som forælder vil være ked af at skulle undvære!

GiSP sagde ...

... og så skulle jeg selvfølgelig også lige prøve testen. Jeg ramte oppe i den mørke del af det røde felt ... hmm.

Fruen i Midten sagde ...

Dejligt, du har haft tid til at stoppe og og finde ud af, at det er lige nu, du skal tage hånd om dig selv. Jeg håber, du kan finde et niveau, hvor du fungerer med både dig selv og dine omgivelser :-)

Jeg skulle selvfølgelig også lige prøve - og ramte i det orange-røde felt. Nu skal jeg så lige regne ud, hvordan jeg får tid til at forholde mig til det ...