Tanker ved Talabon

Vi havde fire dejlige dage i Prag, som altså bare er en skøn by... Sådan et sted, hvor jeg uvilkårligt hele tiden kom til, når jeg gik rundt i byens gamle gader, at gå og forestille mig, hvordan min hverdag ville have set ud, hvis jeg havde boet i Prag. Tanker som i: 'Så gik jeg ind i det supermarked og købte mælk og brød eller sad på dén café og drak kaffe, mens jeg ventede på en veninde ...'

I mine til tider temmelig virkelighedsflygtende dagdrømmerier er jeg altid alene. Ved ikke hvorfor, men sådan har det altid været, også da jeg som barn dagdrømte mig ind i andre virkeligheder, der var langt mere interessante end den faktiske, jeg befandt mig i.

Jeg vil gerne til Prag igen.
Nu er vi i Ungarn, på en stor campingplads, der ligger helt med til bredden af den store Balatonsø. 

Af en eller anden mærkelig grund vil Lillepigens mund ikke sige 'Balaton', hun kommer konsekvent til at sige det bagvendt: 'Talabon' og nu har vi alle sammen sagt det forkerte så mange gange, at hendes chancer for at lære at sige det rigtigt er små. Vi andre kan snart heller ikke huske om søen hedder Balaton eller Talabon, ha ha. 

Udsigten fra min siddeplads i skyggen ser sådan her ud:

Umiddelbart ikke nogen sindsoprivende udsigt og bestemt heller ikke et på nogen måde æstetisk yndefuld foto, faktisk vil jeg gå så langt som til at kalde billedet decideret grimt, men når jeg alligevel vælger at poste det sammen med indlægget her, er det fordi billedet fortæller meget.

Man ser, at vi er i et mobilhome med overdækket terrasse, og i baggrunden holde vores bil. Lillepigens lyserøde kasket, købt i en butik i Prag hos en meget venlig dame, der sagde til mig: Oh, you have three daughters, you must be a very happy mum', ligger på bordet.

Man ser også,  at vi bruger apotekets solcreme, og at jeg stadig læser Knausgård. Ih guder, hvor jeg læser Knausgård, er halvvejs gennem det sjette og sidste bind i romanværket ' Min kamp', den mest syrede selvbiografiske roman, jeg nogensinde har læst. 

Det har taget mig et år at læse de seks bøger, fordi jeg helt bevidst har trukket læseoplevelsen i langdrag ved at læse andre bøger ind imellem. Føler mig desuden meget overbevist om at jeg ville have fået fået Karl Ove og hele hans weltschmerzfyldte tanke- og følelsesliv galt i halsen, hvis jeg havde læst alle seks bind i træk. 

Har du, eller kender du nogen der har, læst alle seks bøger udi én køre, hører jeg meget gerne om, hvordan den læseoplevelse var?

Når jeg er færdig ( er på side 713 af knap 1300 sider) vil jeg æde en hæsblæsende krimi råt. Trænger til noget litterær action!

Tilbage til billedet: Manden i baggrunden har jeg ingen anelse om, hvem er. Han bor nok i det telt ovre på den anden side, og han er nok hollænder.