fredag den 6. september 2013

Memory Lane: Barselsland 2

Da jeg to et halvt år efter blev gravid igen, så mange ting anderledes ud. Livet som studerende var skiftet ud med en hverdag som nybagt lærer. 

Den lille sorthårede mellempige blev som sin storesøster født ved en nem, hurtig og helt ukompliceret fødsel. Vi tog hjem med det samme og trådte ind ad døren til vores lejlighed 3½ time efter hun var født. Jeg husker, at de den onsdag eftermiddag havde så travlt på fødegangen på Skejby Sygehus, at der mens jeg havde presseveer, kom en rengøringsassistent ind, hvor jeg lå -  og begyndte at tømme skraldespande og gøre klar til rengøring.

Mellempigen var nem, nem, nem ...  de første mange måneder, men så blev hun ørebarn, og i stedet for at sove om aftenen brugte hun sine aftener på at skrige, mens hendes far og jeg gik hvileløst frem rundt med hende på armen. 
Vi var flyttet til en større lejlighed i Århus, men ledte efter hus. Huset blev en realitet, da Mellempigen var 9 måneder gammel. 
Vi forlod midtbyen og rykkede til en forstad temmelig langt udenfor centrum.
Storepigen var lige startet i børnehave, og da der var seks måneders ventetid på at få en børnehaveplads til hende i den nye bydel, brugte jeg uendelig meget af denne barselsorlov på at køre hende ind til byen og aflevere hende i børnehave og så enten blive i byen, besøge nogen, være i mødregruppe eller andet og så tage hende med hjem igen hen på eftermiddagen. Alternativt kørte jeg ud til forstaden, hvor jeg knoklede med huslige gøremål, inden jeg kørte ind til byen og hentede børnehavebarnet igen. Jeg husker meget lidt optur fra den barsel, langt det meste var nedtur eller ligefrem røvtur - fx kontaktede jeg min nye sundhedsplejerske i forstaden, for at høre om der var en lokal mødregruppe i området, for så ville jeg meget gerne med i den. 
Vi var lige flyttet til, kendte ikke et øje og havde intet netværk. I min verden var en mødregruppe et helt oplagt sted at starte, når jeg nu gik hjemme. Den sundhedsplejerske jeg talte med var rigtig sød og venlig, hun kunne fortælle at der faktisk næsten lige var opstartet en ny mødregruppe i området,  og hun ville kontakte dem hurtigst muligt og fortælle de andre medlemmer om mig, og at jeg gerne ville være med. Herefter ville hun ringe tilbage med besked om hvor og hvornår. 
Et par dage efter ringede hun mig op - forventningsfuld tog jeg røret og tænkte, at NU kommer jeg til at lære nogen rigtig søde kvinder at kende herude, og SÅ bliver jeg glad for at bo her. Sundhedsplejersken kunne berette at hun havde været i kontakt med mødregruppen, men ... og her var det så at hun rømmede sig og tydeligt var helt led ved at skulle sige det, der nu kom: De ønskede ikke nye medlemmer i deres mødregruppe!? De mente, at de fem kvinder de var i gruppen nu, var rigelig og at de efter ganske få møder var kommet til at kende hinanden så godt, at det var en dårlig idé at tage en ny ind. Og det var de alle fem enige i. Sagde sunedhedsplejersken og var helt tydeligt led ved det. 
Tænk, sådan var det!? De ville ikke lege med mig!? Dumme unger! Fra da af skulede jeg olmt, når jeg på mine daglige gåture med barnevognen i lokalområdet, fik øje på en anden kvinde med en barnevogn - hun kunne jo være en af dem, der ikke ville lege med mig.
Derfor kom mit sociale liv under barsel nr. 2 til primært at foregå online. Jeg etablerede en lukket online mødregruppe, som eksisterer den dag i dag, hvor børnene er 11 år gammel. Gruppen, der består af kvinder, der bor spredt ud over det meste af landet (og et par stykker udenlands) er med årene blevet meget mindre. Dét, der startede som et virtuelt fælleskab er med årene blevet livslange venskaber.
Så fuck den rådne mødregruppe fra forstaden, det jeg fik i stedet var langt langt bedre!



Nu med to børn. Storepigen var for det meste glad for - for sin lillesøster og for livet i almindelighed .
Hvor er det i øvrigt sjovt, at jeg mens jeg sidder og scanner dette billede ind, får øje på de to der krammer (eller danser?) i baggrunden. Det har de gjort i 11 år uden at nogen har bemærket det...

Men hun var ikke så vild med at blive fotograferet, fordi hun så skulle smile på kommando og det kan man ikke altid regne med at 3-årige gider...

4 kommentarer:

charlotte_jacobsen sagde ...

Hej Helle
Glæder mig til at læse om barsel nr.3. Hyggeligt at læse lidt baggrund om dig.
Har læst med fra starten da jeg googlede opskrift og partering af kylling for nogle år siden.
Ja og dengang hed du Helle Pelle frikadelle i din beskrivelse :) Det syntes jeg var sjovt, og hver gang jeg hører eller ser navnet Helle - så kører der "Helle pelle frikadelle" i mit hoved. :D

Hej fra CharlotteJ

Anonym sagde ...

Fantastisk hyggelige fortællinger - kendte faktisk ikke den her med forstadsmødregruppen...men majmor skal så nydes, desto mere ;-)
OG hvor sjovt at se dig så rundkindet ( og glad ) - det var li´som dengang man ikke skemalagde 4 gange motion om ugen !!

kh Christina

Mit Helle sagde ...

Rundkindet er pænt sagt, Christina :)
Tog 20 kg på med de to første, men smed dem heldigvis igen i løbet af deres første leveår. Tredje gang blev det 'kun' til 15 kg, til gengæld har jeg ikke tabt dem alle endnu :(

Mit Helle sagde ...

Hej Charlotte!
Tak for din kommentar - dejligt at du læser med! Jeg er skam stadig HellePelleFrikadelle, men blev ramt af at det lød lidt for fjollet og barnligt, når jeg skrev mere seriøse indlæg og kommentarer...