Memory Lane: Barselsland 1

Det er stadig halvmørkt udenfor, men jeg har været vågen længe. Og nu har jeg flyttet mig fra sengen, hvor jeg alligevel lå og stirrede op i loftet ind i stuen til min computer sammen med en kop frisklavet kaffe. Selvom klokken ikke er mere end seks, er der allerede en livlig trafik på gaden. Da jeg lige før stod og kiggede ud af vinduet,  fik øjenkontakt til vores genbo og hendes baby, hoppede op og ned i vindueskarmen (altså det var babyen, der hoppede i vindueskarmen, ikke moderen... haha)  mens de vinkede farvel til manden i huset, babyens far, der stod i indkørslen, vinkede og sendte fingerkys.

Det fik mig til at tænke på de tre gange, jeg har været på barselsorlov og har været den, der stod med et lille barn på armen og vinkede farvel til en mand, der tog afsted på arbejde tidligt om morgenen. Hvis jeg da ikke lå og snorksov med en baby på tværs i sengen, henover maven eller måske liggende ved brystet.
Mine tre barsler har været meget forskellige. Helt unikke på hver deres måde. Den første foregik i hjertet af Århus, hvor jeg dag ud og dag ind traskede rundt med barnevognen, gik i butikker, på café, på bibliotekt, til babyrytmik og i mødregruppe -  og følte mig helt utrolig mor-agtig på en meget voksen måde. 
Jeg var på sidste årgang på lærerseminariet, da jeg blev gravid med Storepigen, og der kom således med et trylleslag meget alvor og ansvar ind i min ellers på mange måder ukomplicerede tilværelse som studerende i 2-værelseslejlighed. 
Min første barsel var egentlig en forlængelse af min studietid. 
Storepigen blev født i maj det år, jeg skulle have været færdig med læreruddannelsen. Jeg nåede at aflevere fire eksamensopgaver dagen inden fødslen - og herefter fulgte så fire mundtlige afsluttende eksaminer. 
Jeg valgte at tage to af de eksaminer og skyde de to andre til året efter. Med et opløb af baby, nybagt far og min mor on the side som både praktisk hjælper og mental suppert, gik jeg til eksamen i didaktik (faget, der i gamle dage hed 'undervisningslære') tre uger efter at have født mit første barn og i mit linjefag religion, da hun var fem uger.
Alt dette var jo planlagt inden fødslen, hvor jeg intet anede om hvor grådlabil, slatten, træt, hængemulet og helt ude i tovene man kan være som nybagt mor. Husker stadig, hvordan jeg natten inden didaktik-eksamen (min studieveninde og jeg forberedte os hele natten) sad og pumpede mælk ud med en brystpumpe, mens vi øvede vores eksamensoplæg for hinanden, og hvordan jeg af bare eksamensnerver og nybagt-mor-kuller og generel psykisk uligevægthed, begyndte at ryge af min venindes smøger og selvfølgelig næsten døde af både hosteanfald og dårlig samvittighed.
Men det gik jo godt - jeg kom igennem, udelukkende fordi jeg havde mennesker omkring mig, der næsten bar mig hele vejen. 
Jeg sagde mange gange efterfølgende at det 9-tal (ja vi er tilbage ved den gamle skala), jeg fik i religion, burde have været delt ud således, at jeg gav de tre til min studiegruppe og tre til den nybagte far, og så passede de tre, der var tilbage til mig selv sgu nok meget godt til min reelle præstation!

Jeg gik hjemme med Storepigen til hun var 15 måneder gammel, hvorefter jeg begyndte i mit første job som lærer i den danske folkeskole. 

Storepigens far fik et jobtilbud, han ikke kunne sige nej til - i en anden by end Århus, og i en vinter så lang som turen gennem helvede, var jeg alene med hende fra tidlig morgen til sen aften. Mange dage så han hende ikke vågen og det blev heldigvis også for meget for ham, så efter 3/4 kvittede han drømmejobbet og skiftede branche i erkendelse af, at den tid han ikke var sammen med sit barn, aldrig kom tilbage igen,hvorimod der nok skulle komme nye jobtilbud. Et meget klogt valgt, syntes barnets moder!

Fra et af utallige cafébesøg ved åen i Århus. Det må være én fra mødregruppen, der har taget billedet.
Dengang Storepigen blev født, var billeder noget der blev fremkaldt på papir og efterfølgende sat ind i et album!