Mine tre døtre har sumpet i nattøj det meste af formiddagen, set en masse tv, spillet computer og gået i vejen for mig, der har ryddet op, gjort rent, ordnet vasketøj osv. Da jeg er kommet dertil i min plan, hvor jeg vil støvsuge og vaske gulv i stuen, hvor ungerne sidder, siger jeg derfor til dem, at det er på tide, at de kommer ud og får noget frisk luft - "I har ikke været uden for en dør hele dagen og trænger så meget til luft og til at røre jer lidt". Jeg overhører deres "jamen moaar-forklaringer" og lidt efter tager de tøj på og lunter ud i haven.
Jeg kan godt se, at det både sner og blæser, men indrømmet - vidste sgu ikke at vinden var SÅ bidende kold. Derfor bliver jeg lidt bekymret, da jeg efter ca. 30 minutter kigger ud af vinduet:
Jeg kigger til den anden side af huset, måske leger de ved vores legehus?
Nope! Heller ingen piger der?
Men der er fodspor i sneen ved terrassen, så jeg overbevises om, at de er i haven:
Og pludeselig kan jeg se tre skikkelser, der kryber sammen under vores trampolin i læ for den fygende sne:
Med deres bobslæder har de bygget et læhegn, der skærmer for den værste blæst.
Hallooo? Råber jeg til dem. Er I okay?
Nej, råber den ældste fortvivlet tilbage. Vi fryser og er bange, må vi ikke nok snart komme ind igen?
Og de kom ind i varmen med våder næser og røde kinder. Mine dejlige piger.
2 kommentarer:
Rigtig gloedelig jul fra Frankrig. koerlig hilsen Lone
Hele familien hylede af grin her i Odense ....og mine unger tænker ikke sig selv ligeså velopdragne som dine !
Gid jul til jer alle fem, kære Helle
Kh Christina
Send en kommentar