Cirkus Jul

Når det kommer til jul, er jeg omgivet af mennesker for hvem, det har afgørende betydning at alt skal være, som det plejer - og som det altid har været. 

Det pirrer i den grad min trang til oprør og revolution, men ingen hører mine små pip om at ændre på tingene, eventuelt bare justere lidt: Det være sig måden vi giver hinanden gaver på, det er så vanvittigt med alle de gaver, jeg vil begrænse, minimere, slå ting sammen, gøre det sjovere og mere tilfældigt, måden vi fejrer julen på, vi kunne rejse væk, holde jul et andet sted, i et andet land, i en fremmed by, næsten alt har min interesse, og vi kunne sørme også ændre på menuen juleaften: and, flæskesteg, to slags kartofler, brun sovs, det er jo i virkeligheden gammeldags husmandskost - ikke ret spændende og ikke meget modernitet over det!

Men hver eneste gang, jeg spørger "jamen hvorfor skal man spise det samme hver evig eneste juleaften", så svarer min familie i kor: "Netop derfor, fordi det er juleaften og juleaften spiser vi and, basta". 
Så jeg klapper kajen og retter ind - er trods alt ikke så trodsig at jeg laver revolutionen helt alene, og så længe jeg ikke kan samle en reaktionær anti-julegruppe omkring mig, der kan samarbejde med mig om at undergrave julens traditioner, så spiller jeg min rolle i den årlige julekomedie. 
En rolle, som heldigvis snart er udspillet, for når vi lander på d. 23. om aftenen, hvor jeg har lavet risengrøden til morgendagens ris a la mande, så slipper jeg tøjlerne og lader andre tage over.
Det passer mig så glimrende, for jeg er træt efter en lang december, hvor jeg har brugt mange kræfter på at både indfri mange forventinger og holde andre forventninger nede og på afstand. Husets børn ryger i sagens natur med på alt det juleri, der kommer forbi deres næse, og de har efterspurgt julekalender, juleklip, julebag, julegodter, julepynt, juletur, adventsgaver og hvad giver vi egentlig morfar, hva' mor?

Det med gaverne er et helt lille cirkus for sig selv:
Jeg har købt 25-30 gaver i alt, fra os til børn og forældre, fra oldemor til børnene, fra svigerinden til børnene og for at holde styr på hvem, der giver hvem hvad har jeg skemaer, lister og hemmelige sedler - for der er mange og der er meget og det er komplet uoverskueligt, hvis jeg ikke holder nøje regnskab. 
Jeg er blevet rigtig god til at bevare roen og overblikket, for ellers ville jeg sgu da falde om af stress i december?
Vi har i forvejen en meget travl og til tider hektisk hverdag, hvor vi bruger både krumspring og nødløsninger for at tingene hænger sammen - og alt det gælder jo også i december, hvor puslespillet lige tilsættes julefest i børnehaven, luciaoptog på skolen, julefrokoster, pakkeleg, julehygge  - og vi skal pynte huset, bage, lave konfekt og købe en million julegaver til mennesker, der dybest set intet mangler og for penge, vi dybest set ikke har!?

Jeg er i mål endnu engang. 
Takket været internettet, hvorigennem jeg har købt de fleste gaver og takket være det faktum, at jeg gik i gang i rigtig god tid. 
Der har ingen stress været over gaverne. Julepynten har børnene sørget for: Vi har nisselandskab i vindueskarmen og alt, hvad der i øvrigt hænger rundt omkring i huset er noget børnene selv har lavet og selv hængt op. Det er win-win - børnene er glade og stolte og er gået til opgaven med krum hals og jeg, som i virkeligheden er ligeglad, er sluppet nemt om ved den opgave.
Adventskransen fik vi aldrig lavet. Det var ægtemandens opgave og han løste den ikke. Not my problem, jeg har ikke savnet den. 
Småkagerne bagte vi i går - jeg lavede dejen sammen med Storepigen og Mellempigen, der begge nød at få lov at slå sig løs i køkkenet - efterhånden kan jeg nøjes med at være projektleder, kontrollant og opskriftstjekker på deres kulinariske udfoldelser og vi hyggede os, grinte og fik produceret tre slags småkager: Brune kager, jødekager og citronspecier (de sidste skal I prøve, det er Mette Blomsterbergs opskrift, de er fantastiske og pærelette at lave) Samtlige småkager har børnene udstukket med forme (her kom Lillepigen på banen og hun elskede det) og de er grimme og skæve og ser meget hjemmelavede ud, men de smager dejligt, og de er produceret helt uden stress.

Konfekten går vi i gang med om lidt. Jeg har købt et færdigt kit med alt, hvad der skal bruges + opskrifter for en formue hos Årstiderne. 

I morgen, d. 24.december starter jeg dagen i træningstøjet, har meldt mig på et hold kl. 9.30. 
Senere, kl. 13 skal jeg i kirke og jeg håber min mor og nogen af børnene vil med. Julegudstjenesten er min juls anker, for her skæres for en gangs skyld helt ind til benet af, hvad jul er.

D. 24. december har jeg al tid i verden og kan bare hygge mig med mine børn - for i aften d. 23. lægger jeg julemanuskriptet fra mig og træder ud af min rolle og lader andre tage over. Måske laver jeg kaffeog hjælper med opvasken, men det er også det hele. Julemiddagen tilberedes af tre meget kompetente julefans: Min mand, som er suveræn i et køkken og en feinssmecker på julemad, min mor, som har al erfaringen og kan jævne en sovs med bind for øjnene og min mands søn, som er kok! Flere kan der ikke være i vores køkken, så det er med ren og god samvittighed at jeg holder mig langt væk derfra!


Glædelig jul!