Vild med sofaen, vild med et glas rødvin, vild med pizza, vild med dans og vild med efterårsferie!
Sådan har jeg lige skrevet i min facebookopdatering.
Har stadig løbetøjet på - Orker simpelthen ikke at klæde om og løbebukserne minder mig i øvrigt om, at jeg endnu engang kan vinge "Skolernes Motionsdag" af på listen over ting, som jeg først egentlig ikke gider, men alligevel tager mig sammen til - og sidenhen er rigtig glad for, at jeg var med til! For det er altså en god dag, hvor jeg som lærer får en skøn og tiltrængt mulighed for at være sammen med mine elever uden for klasserummet.
Dagen i dag indeholdt ud over gåtur og løbetur også en frisk blå himmel, masser af solskin og højt humør.
At jeg har verdens bedste arbejde, siger jeg tit til både mig selv og andre. I dag kan jeg mærke det helt ind i knoglemarven.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar