tirsdag den 7. august 2012

Tilbageblik 1

Året var 2004 og datoen d. 6.august.

Det var en smuk lys sensommeraften i en bøgeskov ved Skanderborg. 
Jeg var næsten lige blevet alene efter 10 års samliv med mine børns far. Pigerne var seks og tre år gamle, vi boede os tre sammen i en lejlighed en halv times buskørsel uden for Århus. Vi havde fundet os godt til rette og efter bruddets følelsesmæssig rutsjetur ned under gulvbrædderne, var jeg oppe igen. 
Jeg følte mig stærk og sej, havde tjek på tingene og kørte med klatten. Mænd var nogle røvhuller, og jeg nød at være én foruden. Havde på ingen måde afskrevet muligheden at finde en kæreste igen, men der skulle gå laaang tid, for jeg orkede ikke mere pis. Der var så meget andet, jeg ville prioritere nu.

Min veninde og jeg var ankommet til Skanderborg Festival om eftermiddagen d. 6.august, vi var flyttet ind i vores fælles telt og havde drukket øl og hørt musik hele eftermiddagen. Stemningen var i top, humøret højt, solen skinnede, himlen var blå, og jeg havde det forrygende.

Men jeg anede jo heller intet om, at der på denne dato ville finde et begivenhed sted, som skulle forandre retningen i mit liv forevigt.

Hvad skete der i Bøgeskoven d 6. august 2004?

Læs med på bloggen i morgen!

2 kommentarer:

Lotteriet sagde ...

Der er altså længe til i morgen.... øv..
Men aner man at der måske sniger sig en mand ind i dit billede??
Hihi

Lotte :O)

Anonym sagde ...

shit - er det allerede 8 år siden!!! glæder mig til fortsættelsen og detaljerne ikke mindst ;-)
kh Bolette