onsdag den 8. august 2012

Tilbageblik 2

Indlægget her er en fortsættelse af dette.


Året var 2004. Datoen d. 6.august.


DAD er færdige med at spille, og jeg sveder som en hest efter at have danset og hujet mig igennem koncerten. Veninden og jeg går væk fra den store scene og ned mod bar-området for at få en forfriskning. Dem har vi ellers fået så rigeligt af, men vi er tørstige!
Ud for en af barene møder min veninde sin eks-kæreste, som hun stopper op og taler med.  Jeg står ved siden af og griner, vi er alle lettere berusede og jeg fanger derfor ikke i første omgang, at de bliver uenige og begynder at diskutere. Det fortsætter de med længe,  og jeg trækker derfor væk fra dem over til et bord, sådan et cafébord man står op ved.

Her står jeg så. Og står. Kigger på menneskerne omkring mig, nyder livet og står lidt mere. Har det skønt. 

Pludselig kommer tre mænd (fuldvoksne, ikke unge) løbende for fuld hørm på stien ned af den nærliggende bakke. De råber, griner og larmer og vender sig efter hinanden og ser derfor ikke mig, som de derfor nærmest tumler ind i, inden de stopper op.

De hilser og griner og undskylder, at de kom til at løbe ind i mig.
Og her er det så,  af den ene af de tre mænd fyrer en bemærkning af, som siden er gået over i (min version af) verdenshistorien, som én af de ringeste forsøg-på-kontakt-indledningsbemærkninger, nogensinde. Han siger:

Hvorfor står så'n en sød pige der og ser så sur ud?

Jeg himler op. Er fandme ikke sur, ikke det fjerneste. Hvorfor siger han, at jeg ser sur ud, hvad bilder han sig ind? De griner alle tre, for hvis hun ikke var sur før, så er hun da blevet det nu. Og så begynder jeg også at grine.

Der er skabt kontakt. 
Om jeg vil med hen at have en øl? Det vil jeg egentlig gerne, men venter jo på min veninde, der stadig står snakker med sin eks. Jeg spørger hende, om hun vil med, men hun ænser mig ikke rigtig, siger at jeg bare kan gå, så kan vi ringe sammen senere. 

Jeg går med de tre meget festligt stemte mænd. Lars, Lars og Jens hedder de og deres kådhed og gode humør smitter mig med det samme. De er godt selskab. Især Jens. Han er særdeles godt selskab. 

Fortsættes i morgen.

Ingen kommentarer: