4.maj

Uddrag fra det, jeg dengang kaldte min Tankebog:


(Advarsel: Den følgende tekst indeholder sekvenser, der kan give anledning til kvalme og brækfornemmelser. Jeg var gravid med mit første barn, grådlabil, rørstrømsk som bare fanden og fyldt op af bevidstheden om at jeg var nærmere universets centrum end nogen sinde ever. Jeg beklager på forhånd)

12.februar 1999


Jeg er opfyldt af kærlighed. En kærlighed, der strømmer gennem mig ned til dig, som ligger og tumler i min mave. Mærker du mon al den kærlighed, der fylder mig? Omfatter dig? Skyldes dig?
Disse mange måneders venten. Jeg venter. Jeg drømmer. Drømmer om den dag, hvor du kommer ud af mig og hvor din far og jeg skal løfte dig op i vores arme.
Glæde. Jeg glæder mig. Til at møde dig, se dig, lære dig at kende. Jeg kender dig allerede meget. Kender dine bevægelser og mærker, når du er stille. Vi skal så meget sammen, os tre, din far, dig og mig. Vi skal opdage verden sammen med dig, grine, græde, lege og synge. Vi skal være. Bare os tre. Være sammen.
Der er tre måneder til du skal se dagens lys. Har du mon brune eller blå øjne? Er du en pige eller en dreng?
Jeg tænker meget på det, men tænker også at det er så uendelig lige gyldigt. Du er dig, du er vores barn. Det er alt.
Kom bare an, du er allerede omsluttet af den største kærlighed - du er elsket, alene fordi du er dig.
Jeg kan ikke vente, jo jeg kan godt vente. Jeg skal vente. Jeg glæder mig til at være din mor. Min lille skat. 
Min mave vokser og vokser, du bliver stor og stærk. Jeg passer på dig. Gør mit bedste for at give dig optimale vækstbetingelser. Men du næres mest af min kærlighed


Det var aften og halvmørkt udenfor, da hendes far helt omtumlet gik ud på Skejby Sygehus' p-plads for at ryge en tiltrængt cigaret efter at have været vidne til en god, nem, udramatisk og hurtig fødsel af vores første barn. En smuk datter. 
Da han drejede rundt og kiggede ned langs sygehusets uendeligt lange bygninger, var der lys i alle vinduerne.
Det var d. 4.maj - en dato, der i forvejen er mange menneskers minder om en skæbnesvanger tid. For mig fik datoen en anden meget væsentlig dimension.
Jeg blev mor for første gang. 



Hun fylder 13 år i morgen og jeg synes, det er svært at begribe!