fredag den 16. marts 2012

Og hvad med hieroglyffer hugget i sten?

Forleden sad jeg og sumpede til et nyhedsindslag på tv, der handlede om en skole, hvor samtlige elever havde fået udleveret en iPad til dagligt brug i undervisningen. En langlemmet fyr med opretstående frisure fra én af skolens ældste klasse blev udspurgt om Pad'ens fortræffeligheder.


Intervieweren spurgte:
"Hvad er det smarte ved at bruge en iPad i undervisningen?"


Elev fra én af skolens ældste klasser svarer:
"Det er, at jeg så kan gemme de noter, jeg skriver i timerne"


Her måtte jeg helt op og sidde i sofaen og sige et par borgerlige, men velmente ord til den unge mand på skærmen:


Det er ikke for noget, min fine ven -  men at kunne gemme det man skriver, er altså på ingen måde nogen ny opfindelse! 


Har du hørt om Dødehavsrullerne? 
Runestenene? 


Som bosiddende i en by hvor selveste Harald Bluetooth lige uden for kirken har efterladt sig en (ikke udpræget handy, men alligevel) vikinge-sms til sine efterkommere, så er det at kunne gemme tekst hverken nyt eller smart!


Der findes forhåbentlig mange og langt bedre argumenter for at det er smart at have en iPad i skolen!?

1 kommentar:

Lotteriet sagde ...

vikinge-sms.. hihi Det havde han nok ikke tænkt på, den gode Gorm..

Den unge mand, kender måske ikke de to ting, papir og blyant...

Vi er fuldstædig enige
Hav en dejlig weekend